Djursland Rundt

Du skønne land med dal og bakker fagre....

Krøniken om Karles Cykelfærd 6. – 13. august 2013

402 km og 2411 højdemeter

Ovenstående sangtitel kunne passende indlede beretningen fra Karles Cykelfærd 2013.

Det må indrømmes, at det kunne være vanskeligt at få øje på det skønne, når man

cyklede i strid modvind op ad de omtalte bakker sidst på dagen og man var godt

gennemblødt.

Men det, vi husker fra turen, var det skønne land med bølgende kornmarker – mange var

ved at blive høstet. Landet var Djursland og omegn med det store favnmål, hvilket vil sige,

at vi også tog en bid af Kronjylland med. 

Det hele startede og sluttede i Store Sjørup, ikke så langt fra Udbyhøj, hvor der ved Randers Fjords udmunding i Kattegat er en kabeltrukket færge over fjorden. Her kender Leif Sildegører Karen og Olav Madsen, sidstnævnte medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. De er meget venlige mennesker, og vore osende kærrer kunne være parkeret hos dem, mens vi var på færden. Vi blev modtaget med en meget fin frokost, som vi selv leverede det meste til, og her sluttede vi også af med en fin frokost, hvor Olav havde stegt bacon og spejlet æg til os.

Første stop på turen var Estruplund Kirke, hvor Olav er kirkesanger. Kirken har meget

smukke og seværdige kalkmalerier. Så var feltet, som foruden Leif bestod af Erik Dæk-

Skifter, Mogens Raadmand, Birger Pedal, Svend Erik Regnebræt og undertegnede, på

bedste sakrale vis kommet godt i gang. Herefter cyklede vi til Udbyhøj, hvor vi sejlede over

på nordsiden af Randers fjord.

Svend Erik var banegubbe, og det må siges, at han havde skruet en meget fin tur sammen.

Intet var overladt til tilfældighederne. Seværdigheder undervejs, postamenter,

indkøbsmuligheder og camperingsmuligheder var alt sammen listet op og lige til at gå til.

Eneste klagepunkt kunne til tider være vejret. Det fik vi at mærke på den første etape, hvor

vi på hele turen til Mariager havde en strid vind imod. Belønningen var en stor fadøl ved

havnen.

Campingpladsen ligger fint ned til fjorden. I Mariager fik vi på en restaurant på torvet

turens mest spartanske middagsmåltid: én tør hakkebøf med pommes frites. Men vi tog

revanche. Overfor på torvet ligger et vaffelbageri. Der fik vi en herlig dessert.

I Mariager ligger en meget smuk og usædvanlig klosterkirke, som vi besøgte inden afgang

fra byen næste dag. På lågerne til kirkebænkene kan man endnu se, hvor de fine folk

skulle sidde og hvor husmænd, huskvinder, håndværkere og tyende måtte tage plads.

2 km sydøst for byen ligger den 110 m høje Hohøj, hvor turens første postament skulle

indtages, en stigning på 5½ % i forhold til campingpladsen. Det var ikke den eneste gang,

de fleste af flokken måtte trække en del af vejen op.

Vejret var fint, og ved Hvidsten Kro måtte vi gøre holdt for at læske os og for at mindes

Marius Fiil og hans flok, som blev henrettet af tyskerne i Ryvangen 29. juni 1944.

Blichers mindestue i Spentrup åbnede først kl. 14, så vi måtte nøjes med at se kirken, hvor St. St. var præst fra 1825 til 1847.

I Randers nordlige udkant opsøgte vi postamentet på Hvilehøj. Det ligger lige ved vejen i en højde på 63 m, og i Mejlby var vi i 80 m højde ved postamentet sydøst for byen. Ved Mellerup passerede vi igen Randers Fjord med en lille færge, denne gang i østlig retning, og fra Allingåbro cyklede vi på en tidligere jernbanestrækning til Auning. Det var vist turens fladeste strækning.

På vej ud af Auning på 3. dagen blev vi varskoet om, at det kunne blive en fugtig dag. Og

det blev det. Vi gjorde ophold ved Gl. Estrup, som er kendt for at rumme Dansk

Landbrugsmuseum. Men vi vendte ryggen til herregården og bevægede os op til

postamentet på det 79 m høje Helligbjerg. Vi kunne på kortet se, at kurverne lå tæt. Der

var overensstemmelse mellem kort og terræn. Så cyklede vi et par timer i regnvejr. Vi

overvejede, hvordan vi skulle finde et frokoststed, indtil Birger fik den geniale tanke, at der ved skolerne som regel var et halvtag. Det holdt stik. Ved Assentoft Skole var der ikke alene et halvtag, men der var også en flok tomme paller, som kunne bruges til det fornemmeste frokostbord med siddepladser omkring. Da frokosten var indtaget, var regnen hørt op, og mætte og glade – men stadig våde – drog vi videre vestpå.

Ved Romalt sydøst for Randers opsøgte vi næste postament, beliggende i et villakvarter 46 m over havoverfladen, og efter at have kæmpet os op ad bakken sydvest ud af Vorup,

opsøgte vi dagens 3. postament, Tebbestrup, 62 m højt, beliggende på en kornmark, som

var høstet og kultiveret. Der havde det også regnet en del, inden vi kom.

Campingpladsen ved Langå ligger tæt ved Gudenåen. Middagen blev indtaget på byens

pizzeria, hvor de fleste fik en lækker kalvesteg i champignonsauce. Og så fik vi i tilgift en flaske rødvin med, da vi gik derfra. Den skulle selvfølgelig ikke slæbes med på turen.

4. dagen startede med, at Skifter tiltuskede sig et fint blikkrus hos campingfatter under

foregivelse af, at hans krus var blevet væk. Og så fandt han naturligvis sit krus umiddelbart

efter. Han havde bare lagt det på en ny plads i tasken.

Dagens mål var Kaløvig Strandgård Camping. Efter 8 km besøgte vi et postament på det

131 m høje Lysnet. Gennem et smukt landskab kom vi til Voldum, hvor vi indtog frokosten

ved landsbydammen, og en middagslur blev der også tid til i det smukke vejr.

Før Hornslet kiggede vi lige på Rosenholm Slot, dog uden at se prinsesse Mia Maja. Fra

Gammel Løgten cyklede vi det sidste stykke langs stranden. Smukt.

Det blev en dag med dejligt vejr og medvind det meste af vejen. Desværre havde campingfatter i Langå glemt at give Skifters lejrpas til Svend Erik, opdagede vi, da vi kom

frem, men vi klarede os med Mogens’. Efter at have slået teltene op, cyklede vi ned til stranden lidt øst for og badede. Herligt.

Vi kom i snak med en af campingpladsens fastliggere, som ifølge eget udsagn ”havde lagt på pladsen siden marts”. Han var nu en flink fyr, som organiserede morgenæg til os. Middagen blev indtaget på restauranten på pladsen: plankeschnitzel, lækkert.

5. dagen bød på årets bjergetape – kongeetapen om man vil. Det var sikkert grunden til, at Leif mistede luften undervejs. Etapen bød på turens eneste punktering, da fordækket på Leifs cykel blev perforeret af to små, spidse flintestenstykker. Undervejs var der indlagt to postamenter: Agri Bavnehøj 137 m i Mols Bjerge og Ellemandsbjerg 99 m på Helgenæs. Der var også indlagt overraskelser: Ved Agri Bavnehøj stod Ingelise og Peter Sætteskipper klar med et frokostbord, som overgik alt, hvad vi hidtil havde oplevet på turen. Og oppe ved postamentet ventede Niels, ham med postamentregistreringen, på os sammen med Dr. Nielsen.

Forinden havde vi set Kalø Slotsruin, efter frokosten hilste vi på molbomonumentet i Knebel, og ved drejet før Helgenæs indtog vi Ryes skanser. Vi nåede lige frem til campingpladsen nord for Ebeltoft og fik rejst teltene, inden det begyndte at regne.

Ebeltoft er hjemsted for Fregatten Jylland. Vi var så heldige næste formiddag at nå frem til

en guidet tur, hvor vi lærte om fregattens historie og livet om bord. Derfor blev det

halvsent, inden vi kom af sted mod Grenaa. Første stop var ved det 49 m høje Jernhatten,

som ligger helt ud til Kattegat og derfor giver en flot udsigt. Neden for højen ved Gl. Havmølleå indtog vi en fin frokost med efterfølgende middagshvil. Derefter gik turen videre forbi Gratbjerg (69 m), Katholm Hovedgård til naturcampingpladsen syd for Grenaa.

Middagen blev indtaget på Kinagrillen.

Den 9. marts 1702 blev 5 mænd fra tyvebanden ”De Glesborg Tyve” dømt til hængning.

Nogle af de dømte – måske kun en enkelt – blev hængt på en 50 m høj høj nordvest for

Grenaa, som derefter fik navnet Tyvhøj. 7. etape startede med et besøg her, bl.a. fordi der

er et postament. Efter at have stridt os op ad bakken forbi møllen, var vi snart ved højen.

Så gik turen vestpå i modvind. De næste mål var postamentet på Åsen (65 m) syd for

Ørum og på Hessebrøndhøj (59 m), inden vi på havnen i Bønnerup købte røgede makrel

og fiskefrikadeller. ”Så I kasseapparatet?”, spurgte Olav os dagen efter. Han sidder i

Norddjurs Kommunes lignigsråd.

Efter en god frokost og middagssøvn på borde og bænke, gik turen videre forbi Mejlgaard

til Skippershoved, hvor vi besøgte en smuk og fredfyldt skovkirkegård. Her ligger slægtninge og folk (bl.a. tyende) tilknyttet Mejlgaard begravet. Der er hverken kirke eller kapel på stedet, men en fantastisk klokkestabel i form af en gruppe høje tujaer, som udgør et naturligt klokketårn. Det er en stemningsfuld oplevelse at gå rundt på kirkegården mellem mere eller mindre overgroede gravsteder - en kontrast til den typiske danske kirkegård, hvor alt normalt er plejet og passet.

De senest begravede er 3 søskende fra 3 til 11 år, som omkom ved en trafikulykke i

Nordjylland i juli måned i år.

Navnet Skippershoved skulle ifølge den lokale fortælletradition skyldes en fårehyrde ved

navn Skipper, som her var blevet halshugget på grund af sit forhold til en lokal herremands

datter. Faderen havde imidlertid lovet datteren bort til herremanden på en naboherregård.

Også hun blev halshugget da det gik op for hendes mand, at Skipper var far til hendes tre

børn. Før den samme grumme skæbne overgik børnene nåede de at flygte, men plantede

hver et træ - to bøge og en eg - der i dag står sammenvokset ved vejen og kaldes »De tre

søskende«.

Vi nåede lige akkurat til Fjellerup Strand Camping, inden vandet styrtede ned i ½ time.

Middagen blev indtaget på et godt cafeteria i nærheden. Og bagefter var der pandekager /

vafler med softice til de flittigste.

Efter sidste nat på feltfod satte vi kursen mod St. Sjørup, dog med en enkelt afstikker til

Tustrup. Her ligger en jættestue og et par runddysser ganske tæt ved hinanden.

Jættestuen er Østjyllands største.

Vi undgik ikke helt regnen på sidste etape.

Således beriget og opdateret på historie, postamenter, landskabelige oplevelser og socialt

samvær, sluttede vi Karles Cykelfærd 2013. Som det fremgår af indledningen kørte vi 402

km, og på bakkerne hævede vi os 2411 m.

Nogen vil synes, at krøniken er blevet for lang, selv om der Ikke er blevet plads til alt. Her

står bl.a. ikke noget om Leifs historier, som er de samme år efter år, men alligevel

velkomne, fordi vi aldrig kan huske pointerne. Eller om én, der undervejs tabte sin

sovepose næsten uden at opdage det. En opgørelse over, hvor mange tønder øl, der blev

konsumeret ville fylde alt for meget, hvorimod der nok kunne blive plads til Dr. Nielsen eller

En Enkelt mere.

Hvis der skal udpeges en vinder af turen (hvilket ikke er nødvendigt), må det blive Svend

Erik, først og fremmest for fornemt forarbejde. Desuden løb han med både, bjerg-, point- og

ungdomstrøjen.

Kurt Skolemester