Tirsdag den 30. juli Bad Bramstedt – Wedel 55 km.
Det øsede ned i nat... Til sidst måtte jeg overgivemig og stå op i regnvejr. På toilettet mødte
jeg Erik Dækskifter - kl. var 03.30. Alle vi gamle skal op mindst en gang hver nat - især med den mængde væske, vi indtager.
Svend Erik Regnebræt kørte med camping fatter ned til byen efter morgenbrød
og morgenmaden blev indtaget under pavillonen.
Kl. 09.30 var vi klar til at fortsætte. Viggo Træskærer overtog rattet og indkøbssedlen. Vi kørte de første 6 – 7 km. på grus stier gennem en skov - så
to rådyr på vejen. Herefter blev det til gode asfaltveje. Vi havde valgt en alternativ rute, for at komme uden om Neûmûnster. Nu skiftede vejen igen karakter - det blev til de to rækker fliser eller beton, som udgør vejen.
Efter godt 20 km. nåede vi frem til væskeposten i Langeln, hvor vi sad ved en sø og så en aborre springe op over vandfladen for at fange insekter (skøjteløber).
Efter endnu 15 km. var der frokost i Ellerhoop.
Nu var det min tur til at køre Kantinevognen resten af dagen. På grund af en del vejarbejde, måtte jeg ud på en længere omkørsel for at komme frem til næste mødested i Heist. Havde ikke holdt der ret længe,
før to Karle kom og sagde, at jeg skulle køre tilbage af ruten. Efter 500 m. nåede jeg frem til de tre andre Karle. Viggo Træskærer var styrtet, da han var kommet ud over en kant på flise/beton sporerne og taget den ud
over styret og slået skulderen. Heldigvis havde cykelhjelmen taget fra for hovedet. Han måtte nu køre med i Kantinevognen resten af turen. Efter tørsten var blevet slukket, fortsatte vi til Wedel. Her var det godt, jeg havde Viggo
med i bilen til at læse kort, så det lykkedes at finde Elbecamp nede ved Elben. Vi var nu ikke så langt fra Hamborg og det kan mærkes på priserne. Kl. 17.45 ankom de 4 Karle på cykel - vi havde da fået rejst vores
telte og jeg måtte hjælpe Viggo, som ikke kunne så meget med den forslåede skulder.
Campingpladsen var en stor sandkasse, hvorfra vi kunne følge med i skibstrafikken på Elben.
På pladsen var der et spisested,
hvor vi indtog aftens æden. Vi kunne gå til køjs med forvisning om, at turen dagen efter startede med hele turens højeste stigning.
Onsdag den 31. juli Wedel – Kollmar 33 km
Det havde dryppet lidt i nat og vejrudsigten havde lovet regn i dag, men det var tørvejr her til morgen.
Vi købte morgenbrød på campingpladsen og indtog vores standard morgen æde med blødkogte æg..
Kl. 10 startede vi turen langs Elben. Talsmanden kørte bilen med Viggo Træskærer som passager - han var stadig påvirket af gårsdagens styrt.
De første 500 m. var op ad en stejl bakke, hvor vi måtte trække
op - undtagen Erik Dækskifter, han har så lavt et gear, at han kan køre med en fart på 4 km/t. De første 5 km., var igennem bebyggelse og industriområde. Passerede en stor lystbådehavn, hvor de havde en havnemester
øst og vest. Vi var nu færdige med majs marker - nu var det rørskove og rigtig mange får. De er åbenbart vandt til cyklister - de lå cykelstien og rejste sig ikke, så vi måtte køre siksak mellem fårene.
I flere dage har det kun lugtet af svedige Karle, men i dag var det fårelort det lugtede af hele vejen. Vi besøgte et fugletårn på vejen - det er et område med et rigt fugleliv. Vi skulle over to sluser og de var kun åbne
på faste tidspunkter. Den først passerede vi kl. 12.45. herfra kan man sejle ind til Uetersen. På den anden side holdt vi - efter 25 km - frokostpause. Inden vi var helt færdig med frokosten, trak det op til en tordenbyge. Vi fik hurtigt
regntøjet på og pakkede sammen. Mogens Raadmand overtog nu chaufør tjansen. Vi havde nu ikke cyklet ret langt, inden vi igen kunne tage regntøjet af.
Efter ca. 6-7 km. var vi fremme ved næste sluse - en halv time før
den skulle åbne, men slusevagten var på plads, så han åbnede for os med det samme! Han fik et venligt smil og et vink, da vi kørte over. Herfra kan man sejle ind til Elmshorn. Sluserne er konstant åbne for sejlads, men
med en drejebro, kan der åbnes for cyklister.
Allerede kl. 14 var vi fremme ved campingpladsen i Kollmar. Forsyningsvognen var endnu ikke ankommet, da den skulle køre langt uden om for at passere vandløbet. Vi cyklede ind til havnen,
hvor Talsmanden gav en is og lidt senere gav Svend Erik Regnebræt en fadøl. Da vi kom retur til pladsen, var de to andre Karle ankommet. Sandet fra sidste plads blev rystet af og Bomuldshytterne blev rejst og de Karle - der ikke fik deres lur
efter frokost på grund af regn - fik den nu.
Vi gik på diget blandt får, de 900 m. ind til havnen, hvor der var en enkelt spisested der havde åben. De havde ikke det store udvalg, men vi fik dog den værste sult stillet,
inden vi gik gennem byen tilbage til vores lejr og fik et glas rødvin - inden vi lagde os i sengehalmen.
Torsdag den 1. august Kollmar – Hohenhørn 66 km.
Det var i dag
den mest rutinerede cykel Karl Erik Dækskifters tur til at overtage rattet i Kantinevognen og Viggo Træskærer var stadig med som passager. Vi startede kl. 9, stadig langs Elben og stadig mellem får.
Vi nåede hurtig til
Glückstadt, hvor vi mødte de to i bilen på torvet. Vi fik hilst på Christian den IV, som har grundlagt byen og derfor var der en buste af ham ved kirken, Men han ville ikke give øl, så vi måtte selv betale, men han
gav os dispensation til at vi kunne drikke en øl selv om klokken endnu ikke havde slået 11.
Glückstadt blev grundlagt i 1616 af Christian
4., konge af Danmark og Norge og hertug til Slesvig
og Holsten. Hensigten var at etablere en konkurrent til byen Hamborg, og den skulle
være en uindtagelig fæstnings- og havneby ved den nedre (nord-vestlige) del af Elben. I fundatsen af 22. marts 1617
fik byen lybsk og hamburgsk stadsret. Befæstningen fuldførtes i 1620. Kongen søgte at lokke indbyggere til ved dels at give handelsprivilegier, dels at gøre den
til hovedsæde for den kongelige del af hertugdømmerne, og dels at love religionsfrihed med fulde borgerrettigheder. Sidstnævnte forhold betød, at der kom sefardiske
jøder, hollandske reformerte, remonstranter og mennonitter,
og katolikker til Glückstadt. Blandt de tidlige indvandrere var Alvaro Dinis, købmand og møntmester. Benjamin Musaphia, hans broder der var købmand, filosof,
naturforsker, rabbiner og læge (en tid livlæge for Christian IV) og Daniel Mamias de Castro, købmand og læge.
Vi mødte igen Kantinevognen i Sankt Margarethen. Vi fik lov til at sidde ved et bord, som var ved en
skole, så vi kunne indtage vores middags æde siddende og uden at vi skulle pakke alt vores medbragte grej ud.
Efter den tiltrængte middagslur overtog Svend Erik Regnebræt chaufør rollen og vi andre fortsatte langs Elben
til Brunsbüttel, hvor Kieler Kanalen løber ud i Elben. Her besøgte vi sluserne og så tre store skibe blive sluset ind i Nord Ostsee Kanalen, som de kalder den i Tyskland.
Brunsbüttel er en tysk industri- og havneby beliggende ved Elbens munding 70 km. nordvest for Hamburg
i Slesvig-Holsten. Byen hører til Kreis Dithmarschen og har 13.800 indbyggere.
Byen er og har historisk været en vigtig havneby, idet den forbinder Nordsøen og Kielerkanalen
via store sluseanlæg. Meget af byens erhvervsliv er koncentreret omkring havnen, men byen har tilmed fremstillingsvirksomheder indenfor kemi samt stål- og letmetal. Siden 1977 har byen desuden haft et atomkraftværk. I dag drives det af Vattenfall.
Vi fik en is inden vi forlod Brünsbüttel.
Vi ændrede nu kurs og fortsatte op langs Kieler Kanalen. Nu var der ikke flere får, men i stedet store skibe, der passerede til højre for os i begge retninger, samt en masser mindre færger, der sejlede på tværs af kanalen.
Vi var med en af dem, da vi kom til Brünsbüttel.. De er alle gratis at benytte og det tager kun 3 – 4 minutter at sejle over.
Kl. 17.30 nåede vi frem til campingpladsen i Hohenhørn, hvor vi fik lov at slå os ned selv
om de meldte alt udsolgt - de fandt dog et sted vi kunne være for en nat.
Vi indtog aften æden på en cafe i nærheden - det blev en god pizza til alle.
Fredag den 2. august Hohenhørn
– Nübbel 38 km
Mogens Raadmand overtog køre opgaven sammen med Viggo Træskærer.
I dag kom vi allerede afsted kl. lidt over ni, måske fordi det er sidste dag på turen og nogle karle har
hjemve, så det ikke kan gå hurtig nok med at komme hjem.
Det små dryppede det meste af vejen - det var regntøjet på og af flere gange. Vi holdt en lille pause ved en færgeoverfart og da vi var nået 2.5 km.
længere frem, opdagede Talsmanden, at han manglede sin cykelhjelm. Det blev lige ekstra 5 km, medens vi andre fortsatte til første væskedepot. Talsmanden ankom ikke længe efter os, da vi havde måttet vente ved en sluse på
et vandløb, der løber mellem kanalen og Ejderen. I Nübbel 5 km øst for Rendsburg sluttede turen. Her indtog vi den sidste frokost og fik næsten spist alle resterne - vi kunne dog ikke drikke de sidste øl.
Nu skilte
Erik Dækskifter sin cykel ad, så den kunne være inde i bilen og to cykler bag på.
Så kørte Mogens Raadmand, Viggo Træskærer og Erik Dækskifter til Padborg og satte de tre cykler af og kom tilbage
i to biler. Vi tre tilbageværende - også de tre yngste Karle - fortsatte på cykel ad Oksevejen op til, hvor den krydsede landevejen mellem Rendsburg og Slesvig - stadig med lidt regn. Herfra fulgte vi cykelstien til vi nåede frem til
afkørsel 6 på A7 ved Slesvig (26 km.). Her kom bilerne 5 min. senere og vi var ved Volvo i Padborg kl. 16, hvor vi tog afsked.
Birger Pedal
Valgt som referent