Ad Hærvejen Nord til Syd

Turen går i år ad Hærvejen i retning nord - syd.

Erik Dæk-Skifter står for arrangementet  -  kan kun blive godt...!!

Også i år har vi ledsagervogn med  -  Mogens Raadmand...

Hvis man har interesse for turen  -  kontakt da  Erik Dæk-Skifter   (evt Peter Sætteskipper..)

Ser ud til at blive alletiders tur......

Karles cykelfærd 2018

Ålborg – Padborg, ad Hærvejen

Deltager:

Erik Dækskifter (turleder), Viggo Træskærer (leverandør af smørebrætter), Leif Sildegører (leverede sild til første dags frokost), Mogens Raadmand (stiller ledsagervogn til rådighed), Kurt Skolemester (turens dansklærer), Kristian den II (Tur fotograf), Palle Lænkefører (ham der tog hjem fredag), Svend Erik Regnebræt (valgt til Kassebevarer på turen) og Birger Pedal (valgt til referent på turen), begge blev valgt uden modkandidat.

9 Karle klar til start i Ålborg

Birger Pedal startede cykelturen torsdag den 2. august for at kunne nå frem og møde de øvrige cykelkarle i Ålborg den 6. august kl. 12. Jeg tog færgen til Bøjden og nåede første dag frem til Brejning, hvor jeg overnattede i en shelter. Havde lige glemt hvor mange bakker der er på den rute.

Næste dag gik gennem Munkebjerg Skoven til Vejle og videre til Horsens, derfra op over Sø højlandet til et stykke nordvest for Skanderborg, hvor jeg slog telt op i en have.

Turen gik videre op over Randers til Mariager Fjord. Her overnattede jeg i telt ved Assens havn.

Næste dag fortsatte jeg via Hadsund, hvor jeg kom over fjorden og derfra til Lundby Krat. Her overnattede jeg i en shelter, godt øm i ballerne efter 340 km på 4 dage.

Mandag den 6. august.

I dag havde jeg kun 20 km frem til mødestedet, hvor jeg var fremme kl. 11. Mødetidspunktet var sat til ca. kl. 12, men klokken blev 12.30 inden de var fremme og da var det begyndt at regne. De var mødtes i Padborg, hvorfra de kørte kl. 9 i ledsagervognen, samt en varevogn fra Lindvang Auto, den returnerede til Padborg.

Regnen blev ikke til mere end vores frokost blev indtaget udendørs. Men inden den kunne indtages, måtte Mogens Raadmand og Erik Dækskifter lige afsted efter rugbrød, som Jon Rimsmed skulle have haft med, men han havde meldt fra og så var opgaven ikke lige blevet videre formidlet. Som en tradition fik vi serveret hjemmelavet sild fra Leif Soldegører.

Kl. 14.20 startede første etape (30 km.) med mål i Rebild. Svend Erik Regnebræt havde glemt sin cykelhjelm, men da der var en der skulle køre ledsagervognen hver dag, blev det løst ved at låne chaufførens cykelhjelm, så han fik prøvet flere forskellige hjelme.

Jeg var udnævnt til at køre bilen på første etape, havde jo cyklet om formiddagen. Første stop var Volsted, efter at have cyklet i 1½ time var flere Karle allerede blevet tørstige.

Et voldsted eller borgbanke er rester af en borg eller et forsvarsværk fra oldtiden, middelalderen eller de tilstødende perioder. Der er fundet over 1.000 voldsteder i Danmark. De ligger som regel, hvor landskabet gav en naturlig hjælp til opbygningen, for eksempel ved en bakke og ofte i tilknytning til en sø eller et vandløb.

Mange voldsteder ligger ved en vandgrav eller opdæmmet sø, som samtidig kunne fungere som mølledam ved en vandmølle. Voldstederne og de tilknyttede borganlæg blev kontrolleret af kongen og hans allierede samt velstillede private, og vandmøllerne indgik i de produktionsanlæg, der var tilknyttet borgen og dens landbrugsdrift, kvægavl, småproduktion, m.m. De fleste voldsteder er anlagt på naturlige højdepunkter, og vandgrav eller opstemmede søer er anlagt senere.

 Karlene fortsatte ad Hærvejen medens jeg tog et udenoms vejvalg i den Osende Kære, det viste sig, at være en god ide. Jeg handlede ind i Skørping og kørte op mod campingpladsen i Rebild, men så ringede min nymodens talerør. Det var et nødopkald, en af Karlene havde fået defekt. Jeg satte katastrofeblinket til og kørte ad Hærvejen til jeg mødte Karlene i Gl. Skørping og kort efter mødte jeg den uheldige havarist Kristian den II. Det var tydeligt at Jernhesten ikke kunne køre længere, kædestrammeren på det udvendige gear var bøjet og knækket helt af.

Jeg tog den uheldige Cykelkarl med til campingpladsen, hvor vi gik i gang med at rejse Bomuldshytter, de øvrige 7 Karle kom kort efter.

Der blev hurtig fremstillet en gang sort drik fra Java, som blev fortæret sammen med et stykke roulade.

Kl. 19.30 var vi på Rebild Hus, først var tjeneren lidt afvisende og tvivlede på om de kunne klare et selskab på 9 Karle, da køkkenet lukkede kl. 20.30. Men hvis vi ikke bestilte for mange forskellige retter kunne det nok lade sig gøre. Han tøede op undervejs og blev mere snaksalig. Det blev til 4 stjerneskud og 5 gange winersnitzel og dertil fadøl fra Fur. Det var nogle store portioner og ikke alle Karle kunne spise det hele.

De fleste Karle nåede at fortære den første fadøl inden maden var klar, men heldigvis var der mere øl i hanen.

Da vi kom tilbage til Bomuldshytterne, fik vi endnu en kop sort drik og dertil honningsyp fra Bornholm, medbragt af Viggo Træskærer. Derefter kaldte sengehalmen og nogen faldt hurtig i søvn, hvis man skal bedømme efter lyden.

Tirsdag den 7. august afgang 09.40.

Jeg blev tvunget til at stå op kl. 06.30 og besluttede ikke at kravle ned i det lumrede sengehalm igen.

Kl. 07.00 begyndte de næste Gammelkarle, at stikke hovedet ud fra deres Bomuldshytter, men der gik en time inden alle Karlene var på benene.

Gammelkarle skal ikke forstyrres ved daggry, de skal have lov at følge deres egen rytme, så er de mest medgørlige. Der var lidt disset her til morgen, men kl. 07.30 begyndte det store runde varmelegeme at brænde og det tegnede til en varm dag og det blev det.

Efter morgenæde og oprydning/pakning kunne vi drage videre mod syd. Gårdsdagens havarist fik cyklen bag på den Osende Kære og kørte afsted til cykelsmeden i Skørping. Vi andre gjorde holdt ved Store Økssø i Rold Skov, hvor to Karle badede i Adams kostume, der blev taget foto, som ikke kan offentligøres.

Store Økssø er et af Rold Skovs mest populære udflugtsmål. Det har den været siden man i 1870 etablerede et trinbræt på stedet, så folk kunne tage toget fra Aalborg eller Hobro og komme direkte ud til den smukt beliggende skovsø.
Den 33 ha store sø er, trods sit brune vand, ganske ren. Den colabrune farve skyldes et højt indhold af humussyrer. Da det er umuligt for lyset at trænge ned i de dybere vandlag, er Store Økssø fattig på både planteplankton og større vandplanter. Dog finder du i søens sydvestlige ende en stor flot bestand af gule åkander.
Da der ikke er meget planteplankton i søen, er der ikke de store mængder af føde til smådyrene. Alligevel kan du finde forskellige arter af Vårflue-, Guldsmede- og Slørvingelarver. Et af de mest spændende af søens smådyr er den fascinerende Vandedderkop, der bygger sit net under vandet, og sidder på lur i en luftboble.  Store Økssø er ikke nogen fiskerig sø. Der er en mindre bestand af aborre og der er registreret ål i søen – endda nogle ordentlige krabater på tykkelse med en arm.

Efter at have kørt i lang tid på en god grusvej gennem Rold Skov, kom vi ud i Arden. Ved Rold var vi nogle Karle der var oppe ved postamentet Rold Bavnehøj, medens tre Karle kørte til Rold og ventede. Nedenstående billede viser 4 Karle ved postament Rold Bavnehøj.

Ved kirken i Vebbestrup mødte vi Kristian den II, der glad kunne melde, at han havde skaffet de nødvendige reservedele og Jernhesten var igen klar til, at komme ud på landevejen. Efter tørsten var slukket kunne vi fortsætte til Døstrup, hvor Kristian havde fundet en shelterplads med bord og bænke. Det var så varmt, at vi rykkede et bord/bænke sæt ind i bålhytten, for at komme i skygge. Efter frokosten fik de mest trætte Karle sig en middags lur. Erik Dækskifter overtog nu ledsagervognen. Vi andre fortsatte mod Hobro, ned forbi Fyrkat. Her faldt en af Karlene i snak med en fra kommunen, han var interesseret i om vi kendte den APP der fandtes over området. En af Karlene kendte den godt, men syntes ikke den var særlig bruger venlig, hvortil ham fra kommunen svarede, at det var ham der havde lavet den (UPS), så fik de en lille snak om dette.

Fyrkat – der er dendrokronologisk dateret til samme år (980) som Trelleborg ved Slagelse – ligger ved Hobro i bunden af Mariager Fjord og lige op til Onsild Å i Nørre Onsild Sogn. Udgravningen tyder i øvrigt på, at opbygningen af volden ikke er helt tilendebragt, men at den eksisterende del af volden er anlagt i samme arbejdsgang.

Modsat de øvrige borge er den anlagt så det dengang ikke var muligt at sejle til borgen. Og som Aggersborg ligger den også nær Hærvejen – for Fyrkats vedkommende kun ca. 1½ km øst for den østligste hærvejsrute mellem Ålborg og Viborg, hvor denne passerer Onsild å. De nyeste undersøgelser af området har vist, at en kanal førte fra området sydvest for borgen og langt ud i Onsild Ådal. Forskerne udtaler, at dette og andre fund indebærer "vidtrækkende perspektiver".

Vi skulle nu nå frem til der hvor Erik Dækskifter stod klar med Niels Gundersen, som er postament formand og bor i Hobro, han skulle fortælle om Odins Alter, et sted som ikke er kendt og ikke vist på nogen turist kort.

Men først skulle vi op ad en lang jordvej da vi forlod Fyrkat, vejen var med løst underlag og umuligt at cykle på, vi måtte derfor trække hele vejen op. Langt om længe nåede vi frem til Niels og Erik, som havde ventet os noget før. Hvis man googler Odins Alter, kan man læse mange spændende beretninger.

Niels gav os en udførlig beretning og kunne fortælle at stedet blev besøgt og brugt af folk med asatro, han sluttede af med at udlevere nogle hæfter, som han havde lavet over området. Han havde også medbragt en Doktor Nielsen og kunne berette den var opfundet i Hobro, det hele blev skyllet ned med en lille en.

I Nordjylland ved Trinderup krat ca. 7 km sydvest for Hobro - ligger et af Danmarks mest gådefulde oldtidsminder og nok største megalit anlæg - Odins Alter /Odins hylle/Othenshylla.

Det er et kæmpe anlæg, der strækker sig over 185 meter – desværre er anlægget et stort tilgroet vildnis – og derfor svært at fotografere.

Anlægget har kun været sporadisk udgravet – og ligger i et område spækket med reminiscenser og navne fra førkristen tid.

Bruges det igen til sit oprindelige formål?

Hvorfor hedder det Odense?

Odin og Frigga var på vej hen over Fyn, da Frigga fik øje på Odense Fjord sagde hun. Nei Odin se. Derfor kom den til at hedde Odense. På Fyn er de glad for at det ikke var Odin der sagde: Nei Frigga se.

Vi fortsatte nu til Vammen camping ved Tjele Langsø. Alle Karle var godt trætte efter de 62 km i varmen.

Efter at have rejst Bomulds hytterne, var vi flere Karle der fik os en dejlig dukkert i søen.

Aften æden var bestilt på Vammen Kro, som ikke har åben som kro, men normal kun for selskaber, men værten havde indvilget i at lave bøf med spejlæg til Karlene, dertil Hancock øl. Efter to omgange med bøf og spejlæg kunne vi drage mætte tilbage til campingpladsen. Da vi skulle retur til pladsen havde Erik Dækskifters Jernhest tabt pusten, så han måtte med den osende Kære retur. Inden det blev mørkt var jernhesten forsøgt lappet, men den mistede hurtig pusten igen, så det måtte vente til næste dag.

Tro det eller ej men Gammel Karle kan godt være stille og lytte til en beretning om Odins Alter

Onsdag den 8. august afgang kl. 10.00

To Karle sov uden for deres Bomuldshytte i nat sammen med deres Jernhest. Erik Dækskifter fik gårsdagens punkterede Jernhest klar til start.

Da der på campingpladsen kl. 08.30 blev blæst i jagthorn, betød det at rundstykkerne var klar. Efter morgen æde med perfekte blødkogte æg, var vi klar til at forlade Vammen kl. 10. Jeg kørte den Osende Kære om formiddagen, så Gammelkarlene kunne cykle sig i form. Da jeg efter at have handlet i Vammen nåede til Rødding var Karlene allerede efter få km i gang med dagens første is, jeg nåede også lige at få en is.

Næste sted vi skulle mødes var den nordøstlige hjørne af Viborg Nørresø. Nu var Karlene blev tørstige og enkelte skulle også lige en tur i søen.

Nu skulle Karlene finde gennem Viborg, hvor der skulle hæves nymodens Dekadente. Vi mødtes igen ved Søndermarks Kirken i Viborg, vejkirken hvor man kan se Hærvejstæppet. Jeg kørte nu til Dollerup og gjorde frokosten klar med udsigt over Hald Sø, Leif Sildegøre mente godt nok det var bedre, at holde frokosten lidt før, for så kunne han slippe for bakken op til det højeste punkt i Dollerup, da han skulle være føre på den Osende Kære efter frokost.

Det blev næsten midt på eftermiddagen inden vi var klar til at fortsætte. Vi startede med at køre ned ad, men ikke ret langt, nu kom vi ind på en grusvej, hvor det gik op ad en jævn stigning de næste par km., inden vi igen kom på asfalt.

Ved Thorning kirke mødte vi Leif Sildegøre. Det er her Steen Steensen Blicher har været præst, vi så også Mads Doss gravsted.

En af kirkens præster var fra 1819-1825 den danske forfatter Steen Steensen Blicher, og på kirkegården vest for kirkens tårn kan man finde gravstenen for hovedpersonen i en af hans viser, Mads Doss, samt en mindesten over kyradséren Claus Vattrup, kendt fra Blichers fortælling om Messingjens.

Jesper Langballe, Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti var sognepræst ved kirken 1975-2007. Det nuværende alterbillede "Opstandelsens Lys" er malet af Sven Havsteen-Mikkelsen og indviet ved gudstjenesten søndag den 21. juni 1998, ved Jesper Langballe; teksten er fra Lukas 24, 19-36.

Syd for Thorning passere vi Grathe Hede.

Efter Blodgildet i Roskilde, hvor kong Knud Magnussen blev dræbt, flygtede Valdemar den Store såret til Viborg. Her giftede han sig med Knud Magnussens søster Sofie, hvormed han sikrede sig opbakning fra Knuds tilhængere. Valdemar begyndte at samle en hær for at imødegå et truende angreb fra Svends side og en gang for alle afgøre, hvem der skulle have magten i Danmark.

Det afgørende slag kom til at stå på Grathe Hede den 23. oktober 1157. Svends hær blev besejret og han selv måtte flygte. Kort efter slaget blev han dog dræbt af en bonde, mens han gemte sig i Grathemose. Valdemar den Store var herefter Danmarks enekonge.

Stabiliseringsbestræbelserne efter borgerkrigen begyndte allerede umiddelbart efter slaget. Valdemar optrådte som den forsonende sejrherre, tilgav de fleste af sine tidligere modstandere, og kun Knud Magnussens mordere blev henrettet, mens nogle få af Svends rådgivere blev landsforvist.

På Grathe Hede har man fundet en hel del våben, især økser, fra det famøse slag.

Da vi kl. 18 efter 62 km. nåede frem til campingpladsen ved Bøllingsø ved Engesvang, var Leif Sildegøre ankommet og havde rejst sin Bomuldshytte, som han delte sammen med Kurt Skolemester. Da lejren var slået op og klar, var vi tre Karle der kørte ind til Engesvang efter 8 pizzaer, som vi indtog på Campingpladsen og nu fik vi for første gang på turen taget hul på et par kartoner rødvin. Godt mætte og trætte kunne vi kravle i sengehalmen og ”koret” kunne gå i gang.

Torsdag den 9. august. Afgang 09.35.

Start fra Bøllingsø i solskin og kun lidt vind. I formiddag var det Kurt Skolemester der satte sig bag rattet i den Osende Kære.

Vi havde gode veje med nyt asfalt, så det rullede bare derudad, men vi ramte muren ved Funder, hvor de fleste Karle måtte trække det sidste stykke op ad den kilometer lange bakke og dem var der flere af inden vi nåede frem til væskeposten ved Brande Kirke mellem Funder og Vrads.

Kl. 12 var vi fremme ved Vrads Station, hvorfra veteran jernbanen afgår til Bryrup. Her indtog vi vores frokost med knaphed på rugbrød og sild, men da vil til morgen havde købt to fransbrød kunne vi alligevel blive mætte.

Efter frokost overtog Palle Lænkefører roret i den Osende Kære. Kl. 13 startede vi op ad en meget lang bakke til Vrads by. Næste stop var Nr. Snede, hvor der igen var væskepost. Syd for Nr. Snede kom vi ind på et lang stykke med grusvej, med løse sten, det blev bedre da vi kom ind i Vejle kommune. Vi gjorde et stop ved Skjern/Gudenåens udspring. Lidt senere drejede vi væk fra Hærvejen, for at komme til Vonge, her gav turlederen en is så vi kunne klare de sidste par km. til Kartoffel Niels, hvor vi slog lejr i haven. Palle Lænkefører havde kørt ledsager bilen om eftermiddagen. Han havde undervejs købt bøffer til aften æde.

Vi blev omskolet til sprøjtefører, så vi kunne tage bad ved hjælp af højtryksrenseren, hvis vi arbejdede sammen to og to. 5 Karle blev spulet, medens de resterende 4 Karle mente, at de godt kunne vente til dagen efter.

Palle Lænkefører og Bodil gik i køkkenet for at gøre aften æden klar, medens Kartoffel Niels underholdt de øvrige Karle på terrassen. Vi fik serveret oksebøffer med salat og selvfølgelig kartofler med sovs til. Det begyndte at regne på de Karle der sad yderst på terrassen og vi måtte rykke sammen så alle kunne komme under tag. Bodil overraskede med en gang is til dessert. Palaveren fortsatte til efter mørkefald. Om ikke også vi fik kaffe og kage serveret i køkkenet, jo – vi blev rigtig forkælet denne aften. Omkring kl. 23 sluttede palaveren og vi kunne kravle ind i de våde Bomuldshytter og få en velfortjent nats søvn til trommen fra regnen.

Fredag den 10. august.

Vi vågnede op til stormvejr fra sydvest, det bliver en dag man godt kan frygte, der står 58 km. på programmet, turens længste etape og hvis det går ligesom de første dage, kan vi godt ligge 20% oveni, men så galt gik det dog ikke.

Allerede kl. 8 var morgen æden klar i Bodils køkken, vi nød denne luksus. Vi fik kartofler med til frokost. Svend Erik Regnebræt og Mogens Raadmand overtog den Osende Kære. De første 10 km. ind til Jelling, var i strid modvind. Allerede her holdt vi den første pause. Efter Jelling var vinden ikke så generende mere og der var mere læ. Vi fortsatte frem til Hærvejscentret, hvor vi også for nogle år siden holdt Vinterblot.

Her havde de to Karle dækket op til frokost, nu kunne vi få kartoffelmader efter at have tilbagelagt 33 km.

Lige før Bække gjorde vi holdt ved Hamborggård stenen, som isen har ført hertil fra Åland eller var det de Karle der havde været til Alting på Åland, der havde stenen med hjem – næppe.

Kort efter gjorde vi igen et stop, denne gang ved Klebæk Høje, hvor der er en skibssætning og en runesten, herfra videre til runestenen ved Bække Kirke. Her tog vi afsked med Palle Lænkefører, han blev hentet af sin Huldre, de skulle til bryllup på Fyn.

Ved Læborg kirke gjorde vi igen et stop, for at se den sidste af de tre runesten.

Runestenen ved Læborg Kirke er fra vikingetiden. Den blev fundet i 1600-tallet, og opstillet på kirkegården foran våbenhuset. Stenen, der er forsøgt kløvet, lå tidligere på marken ca. 150 m nord for kirken og dermed tæt på Hærvejen.

Indskriften ledsages af to Thorshamre. Stenen hører indholdsmæssigt sammen med Bækkestenen. Indskriften lyder "Tue, Ravns ætling, huggede disse runer efter Thyre, sin drotning". Drotnng tolkes som sin drots hustru. Stenen refererer derfor til samme emne som Bække-stenen og en runesten ved Horne nær Varde. Ravneunge Tue er den eneste person, der har rejst 3 runesten. 

Runestenen ved Læborg Kirke

Lige da vi cyklede under motorvejen og kom ind i Vejen, holdt vores Osende Kære i indkørslen til et parcelhus. Det viste sig, at være hos den Sønderjyske mester 2018 i klassen H45, han er søn af Kurt Skolemester og derfor var Kurts Huldre også tilstede og han fik mutte o æ kjaf for hele ugen.

Vi fik først en øl og derefter blev der serveret kaffe med jordbærkage til. Vi fortsatte efter denne pause de sidste 3-4 km. til Vejen Firtidscenter, hvor der også er en campingplads. Vi var fremme ved 17.30 tiden og havde ikke overskredet den opgivne distance på etapen væsentligt. Vi slog lejr i blæsten ved den Danhostel, som også er på området, vi fik stillet både opholdsrum og køkken til rådighed. Aften æden blev indtaget på en kineserrestaurant i Vejen. Det var buffet, lige noget for sultne Karle. Da vi kom retur til pladsen, var det frem med en karton vin til palaver i opholdsrummet. Vi nåede lige hjem inden der kom en kraftig byge, nu var der kommet et vejrskifte, som ikke lovede for godt vejr de næste par dage.

Lørdag den 11. august

Det regnede en hel del i nat, men det er hyggeligt at lytte til regnens trommen, som kan overdøve snorken fra nabo hytten. Jeg cyklede ind til byen for at hente morgenbrød til Karlene. Morgen æden blev tilberedt i køkkenet og indtaget i opholdsrummet.

Bomuldshytterne måtte pakkes våde sammen, medens der kom endnu en byge. Da kl. var 09.30 var der stadig Karle, som ikke havde fået pakket sammen.

Første stop var efter 4 km. ved Skibelund Krat og mindepark, hvor der holdes Konservativ Grundlovsmøde. Nu kom der igen en lang regn byge.

Skibelund Krat er i dag en monumentpark. Stedet blev i 1865 efter tabet af Sønderjylland anlagt som national møde- og festplads, som i dag er omgivet af mindesmærker for danske personligheder bl.a. Ludvig Schrøder, Poul la Cour og H.D. Kloppenborg-Skrumsager. Opstillingen af mindesten blev hurtigt fulgt op af flere, og i dag findes i alt 22 mindesten i Skibelund Krat. De mest populære kunstværker i Skibelund er Modersmålet og Magnusstenen.

I dag erindrer Skibelund Krat om den årelange indsats for at få Sønderjylland tilbage som en del af det danske rige. 

Monumentparken ligger i et gammelt egekrat på den stejle ådals skrænt ned mod Kongeåen. Krattet har partier med store bøge. På alle monumenterne er der er lille qr-kode, således at du når du står foran stenen via din smartphone kan få mere at vide om den konkrete sten og personens bedrifter og betydning for at få Sønderjylland dansk.

Da regnen var taget af fortsatte vi til den gamle grænseovergang og Friheds Broen og friheds huset.

Frihedsbroen er en cementbro fra 1924, som fører over Kongeåen på strækningen fra Københoved til Askov.

Ved Frihedsbroen har man bevaret de karakteristiske rød-hvide-gelænderfarver, der i perioden 1864 til 1920 blev brugt til at markere danskheds-følelsen i området.

Historien
Frihedsbroen har fået sit navn efter huset, der ligger lidt nord for broen, nemlig kampestenshuset Friheden. Huset blev bygget i 1870 af H.D. Kloppenborg fra Københoved, som var en af foregangsmændene for sønderjydernes kamp for at komme til at høre til Danmark. Da han havde bygget huset, blev der også brug for en bro. Det oprindelige vadested, som ellers brugtes ligger længere mod vest, og kom ikke forbi huset.

Frihedsbroen

Efter at have været ramt af et par regnbyger nåede vi frem til Jelssø. Her havde Mogens Raadmand fundet et bord under et halvtag ved søbadet og roklubben. Under frokosten tog regnen til og der gik et stykke tid inden Karlene kastede sig ud i det våde element. Jeg kørte den Osende Kære og havde Leif Sildegører med som Co/pilot. Inden vi forlod stedet var det på tale, at afbryde turen ved dagens mål by, da der også var lovet regn dagen efter.

Og sådan endte det, vi stoppede ved Vedsted Kirke, flere Huldre var tilkaldt for at hente Karle. I Vedsted var der ringridning, hvilket betød at den shelter plads vi ville bo på var besat og måske havde det også været svært, at få et ledigt bord på Slukefter Kro. Nogen kørte i ledsager bilen til Padborg for at hente deres Osende Kære.

Nu kan vi overveje at starte i Vedsted til næste år og fortsætte ad Hærvejen ned i Sydslesvig.

Birger Pedal