DODEKALITTEN (græsk: Tolvstenen) er 12 stenstøtter, hver 7-8m høje, hvor de øverste 2m er udhugget som hoveder, der alle vender mod centrum af en
cirkel med 30m indvendig diameter. Stenstøtterne rejses uden synlige fundamenter, og de synger!
Under en kreds af siddesten indbygges et 12-kanal lydanlæg, som lader rumlig elektroakustisk sang og musik, skabt til stedet, klinge
inde i cirklen på daglig basis året rundt.
Legender, sagn og sange om LOLERNE, et folk, der for længe siden kom til landet og gav det navn, danner baggrund for en højst nutidig fortælling om samarbejde mellem
forskellige kunstarter og det lokale samfund. Værket viser os Lolernes og dermed vores baggrund for et demokratisk samfund, hvis urform er samråd, hvor fællesskabet udtrykkes i sang, og hvor bevidsthed om fortiden udtrykkes som respekt for
forfædrene, der oprindeligt kom langvejs fra, fra landet mod syd, hvor vandene steg for 7.500 år siden og sendte Lolerne på rejse.
Nogle af dem slog sig ned på den ø, vi nu kalder Lolland, og der er 5 vidnesbyrd
om den rige kultur, de efterlod overalt, hvor de bosatte sig. Alene på kyststrækningen fra Ravnsholt til Ravnsby er der bevaret mere end 70 gravhøje, hvoraf flere er jættestuer.
Omkring gården Ellevehøj
er der nu kun 4 tilbage, jættestuen Glentehøj og 3 andre høje. Her genrejser vi Lolernes Ring, DODEKALITTEN, og lader de nye Loleres forfædre synge.
Tilbage til referat.
Inden vi forlod området fandt vi et
bord og her indtog vi vores frokost, med flot udsigt til Fejø og Femø. Turen gik videre til Bandholm, et strid stykke med sidevind og det udløste en stor is ved havnen i Bandholm. Videre i medvind til Sakskøbing, hvor vi indtog
en kop kaffe på torvet. Her kom der en SMS fra Kristian, han var nået til Maribo og i medvind kan en ung mand jo hurtig cykle de 9 km. der er til Sakskøbing. Han dukkede da også op således vi måtte holde tilbage for ham
da vi skulle ud på vejen mod Guldborg.
I udkanten af Guldborg nåede vi alle syv frem til dagens mål, som var en campingplads, det blev til 54. km.. Vi fandt en fint lille plads tæt ved borde og toiletter. Her slog vi vores bomuldshytter
op. Det første der bliver spurgt om når vi ankommer tik en campingplads eller restaurant er: Har i WIFI her. Det er nok mest vores ungdomsafdeling, som består af Kristian, Svend Erik og Palle. Vores senior afdeling består af Viggo,
Erik og Jon, jeg må affinde mig med at være midt imellem som den tredje yngste og ældste.
Efter et dejligt varmt bad cyklede vi en tur rundt og så på gamle Svenske og Danske skanser, som Viggo viste os rundt til. Vi fandt
byens eneste spisested ved lystbådehavnen og kunne igen drage mætte tilbage til lejren og brygge en kop sorten drik fra Java og en lille en til at sove på.
Mandag den 8. august en dag med masser af medvind.
Afgang fra Guldborg kl. 09.30 over broen og mod nord ad cykelrute 7 til Vordingborg. Første pause var ved Vålse kirke.
På den videre tur forlod vi cykelruten i Nørre Vedby og kørte over Orehoved og kom ud til ruten igen lige syd for Storstrømsbroen. Nu var vi på vej ind i Viggo Træskæres land og han overtog vejvisningen. Da vi nåede
Masnedø trak vi jernhestene ned af en stejl sti, hvor der var cykling forbudt. Her faldt der nogle dråber og nogen begyndte at finde regnklæder frem, men kunne snart pakke dem væk igen. Vi kørte under broen og kørte på
østsiden mod nord indtil vi kunne op på broen mellem Masnedø og Sjælland. Lige inden vi forlod øen kom der en vindstød og tog fat i Eriks papirer, de blev hentet ind, undtagen et A4 ark som endte i sundet, inden den
nåede at blive postet som flaskepost.
Viggo førte os af en rigtig fin rute rundt langs kysten, et område med faste poster, så vi havde fået udleveret et kort i målestok 1:4.000. Vi passerede gennem 6 låger
med ca. 50 meters mellemrum. Vi fulgte en fin sti indtil vi kom ind til enden af Nordhavnen. Herfra blev vi ført ud forbi en kæmpe villa, som tilhører Morten Olsen, videre ud af den gamle jernbane mod Nyråd. Vi endte hos P.B. Jensen
Viggos svoger en lokal skovkarl, som havde en frokost klar til os. Palle og Birger kendte også PB fra feltsport.
Viggo førte os nu videre ned gennem Vintersbølle Skov, hvor den lokale Skovkarleklub er stiftet. I skoven gjorde vi
stop ved Valdemas Stenen. Der beskrev et sagn om at kong Valdemar var redet efter vand til en såret kriger og hans hest havde hamret Hoven ned i en sten og her var blevet et 6 hul, der blev fyldt med vand, som kongen tog med tilbage og fik redet sin
kriger. Der er stadig et hul i en af stenene og der står vand i.
Vi fortsatte via Bakkebølle over motorvejen og ind i Stensby Skov. Nu fik Viggo problemer med gearet på cyklen, kunne ikke skifte gear, Kristian fik den placeret i et
lavt gear, som Viggo måtte køre i resten af vejen. Kort efter kom vi til Kristians sten, men vi så aldrig stenen, men kun hullet som den havde lavet i slangen. I den nordlige ende af Langebæk Skov kom vi ud til vejen lidt øst
for Kalvehave. Det var planen vi skulle sejle med postbåden Røret fra Kalvehave til Nyord, men det måtte aflyses på grund af blæsten.
Vi tog turen over broen, hvor der var en kraftig sidevind. / det er stillingen på
jernhesten set bagfra på vej over broen. Det var rigtig ubehagelig oplevelse, med smal sti, høj, kant, kuling og biler der kørte ved siden af. Et lille stykke inde på Møn måtte vi have en is og styrke os på. Da
vi forlod stedet igen kom Jon gående over vejen imod os, og der var en der udbrød ” Det er første gang vi har en der har glemt sin cykel”. Men Jon havde bare været ude et ærinde for sig selv.
Efter 68 km blev
bomuldshytterne slået op på campingpladsen i Stege og vi fik os et velfortjent bad. Aften ædet blev indtaget på et meget speciel restaurant i Stege, man pegede sin bøf ud i køledisken, forsynede sig med tilbehør
fra buffeten og til drikke varer blev der udleveret en chip, som skulle sættes i, så kunne vi selv skænke op af såvel øl som vin og man betalte pr cl. Chipen blev aflæst ved betaling. Et rigtig smart koncept.
Tirsdag den 9. august
I dag skulle bomuldshytterne ikke pakkes samen, vi skulle på rundtur på Møn.
Viggo fik afleveret sin jernhest til reparation og lånte en anden hest til turen. Kl. 09.30 startede vi turen mod øst, tog den nordlige cykelrute på vej ud og der var medvind, men mange bakker, det blev turens bjerg etape, lige noget for
ungdomsafdelingen. Vi købte snoller (bom) ved brugsen i Borre. Vores første mål var Liselund Parken.
Fra hjemmesiden.
Lystslot fra 1700-tallet
Liselund er et romantisk haveanlæg med lystslot,
småbygninger og havemonumenter. Det er anlagt i slutningen af 1700-tallet som lyststed for Antoine og Lisa de la Calmette. Liselunds nyklassicistiske lystslot er opført i 1792 af arkitekten Andreas Kirkerup. De velbevarede interiører er
formentlig udsmykket og møbleret af tidens førende interiørarkitekt, hofdekoratør Joseph Chr. Lillie. Liselund er en sjældent bevaret helhed – lige fra den store have til det lille møbel. Morgengave til Lise Liselund
Park blev anlagt i slutningen af 1700-tallet og er et af Danmarks og Nordens fineste eksempler på den romantiske eller "engelske" havekunst. Et stemningsfuldt sted, der samler hele verden i tidens ånd.
Det nuværende Liselund
blev i 1783 købt af ejeren af Marienborg på Vestmøn, kammerherre og amtmand Antoine de la Calmette (1752-1803). Han blev uddannet som kornet i livgarden og blev i 1772 udnævnt som ritmester. I 1777 blev han gift med Anna Catherine
Elisabeth Iselin, kaldt Lise (1759-1805). Alt tyder på et meget lykkeligt ægteskab, og Antoine viste hende i hele ægteskabet "en utrættelig elskers ridderlig sværmiske kultus". En fremmed diplomat karakteriserede hende som: "en
kvinde, der præsenterer sig fuldkomment vel og som man uden modsigelse bør sætte i de smukke damers række". 7 Ægteparret var velbevandret i litteratur og kunst, og på deres dannelsesrejser i Europa blev de begejstret for
Rousseaus naturfilosofi, som bl.a. fandt sit udtryk i de romantiske haveanlæg, som de besøgte. Det er her dele af inspirationen til Liselund blev hentet.
Parken blev anlagt i årene omkring 1790, med Antoine selv som primus
motor. Såvel parkanlægget som bygningerne er bearbejdet ned i mindste detalje med stor kærlighed til stedet og den person, som navngav parken: Liselund er en kærlighedsgave til fru Lise.
Liselunds Guldbrud
Desværre døde både Antoine og Lise tidligt. Deres eneste søn kammerherre Charles de la Calmette (1781-1820) blev i 1810 gift med Martha Mackeprang (1788-1877).
Kammerherren havde ingen heldig hånd i økonomi, og da ægteparret var barnløst, blev Liselund efter kammerherrens død solgt til Frederik Huitfeldt Levetzau. Kammerherreinde de la Calmette blev boende som enke på Liselund
Slot i 57 år. Det fortælles, at hun til sin dødsdag levede i den overbevisning, at hun stadig var ejer af stedet - og at den nye ejer lod hende blive i den tro. Martha havde en stor omgangskreds. Nogle af Guldalderens største kunstnere
som Oehlenschläger, H.C. Andersen og Thorvaldsen var blandt gæsterne. Digteren Vilhelm Birkedal har hyldet hende således: Hun sidder saa stille: en Guldbrud trods enkehaaar, sin Ungdoms-Kærligheds minde hun vogtede i halvhundred`Aar.
Med sin kærlighed til stedet var det, som om hun havde "indaandet naturens sjæl i sin sjæl; hun var "lundens klareste billede". Hvid var hendes yndlingsfarve, alt måtte være hvidt omkring hende: Duerne, ænderne, hønsene,
kalkunerne, selv påfuglene og den hvide rå, der fulgte hende som en hund. Ingen synlige minder fra ungdommens dage blev rørt eller flyttet. Det er Martha, der har æren for at parken i dag står, som den blev anlagt for 200 år
siden.
Fra referat
Det er ikke så meget slottet folk kommer for at se, men mere den flotte park, som den er omgivet af. Parken hører i dag under nationalmuseet.
Inden vi forlod stedet fortærede vi noget af den
medbragte væske.
Nu skulle vi ud på det svære tekniske stykke ned gennem skoven mod Møns Klint, godt vi var på jernhest, det kostede 35 kr. at parkere en Osende Kære. Vi gik ikke ind for at se det nye geocenter,
men i stedet en tur til udsigtspunkterne inden vi indtog en frokost, 35 kr. for et stykke flad smøre brød.
Turen gik videre meget nedad det første stykke inden vi igen kørte ind i muren op mod Kongsbjerg, hvor vi måtte
ud på en halv times vandreturfor at besøge postamentet, imens tog Viggo, Palle og Jon en lur. Indtil til nu havde der ikke været tid til en middagslur efter frokost, hvilket nogle Karle ikke er helt tilfreds med, men der blev taget revanche
senere. Fra Kongsbjerg havde vi en sej tur mod vinden tilbage til Stege i alt 48 km.. Viggo fik købt sin Jernhest fri for godt 500 kr. Kaffe og kage på campingpladsen. Alle fik et bad og nogen også en lille lur inden vi skulle ud og spise.
I aften spiste vi kinesisk.
Onsdag den 10. august
Afgang 09.20, efter 200 meter første stop
for Viggo, der skulle have vendt cykeltaskerne for at kunne træde pedalerne rundt, resten fortsatte ind til torvet, da Viggo kom, måtte vi vente på to andre Karle der lige skulle ind og hilse på damerne i Matas butikken. Endelig blev
vi klar til at kaste 8 os ud i modvinden mod Bogø, vi tog den sydlige rute ned til Fanefjord Kirke der er meget speciel med sine kalkmalerier i loftet. Nu ud på dagens værste stykke over dæmningen fra Møn til Bogø. Fra
Bogø med færgen Ida til Stubbekøbing, der var kun cyklister med på denne tur ca. 20.
Det tager 12 min at sejle over, skal man cykle fra Bogø til Stubbekøbing er der 65 km. M/F Ida sejler i sommerhalvåret
fra medio maj til medio september, samt i skolernes efterårsferie.
Der sejles en dobbelt tur hver time fra kl. 09 til 18. M/F Ida er bygget på Stege skibsværft i 1958, man valgte at bygge et træskib
Både fordi det
var billigst og fordi der ved samme vægt kunne skabes mere plads på en træfærge end på en stålfærge. Ida vejer 120 tons og er 30 m. lang og 8.13 m. bred, kapaciteten er 12 personbiler eller 100 passagerer.
I
lokalområdet er der dannet foreningen Idas venner med over 600 medlemmer.
Stubbekøbing er Falsters ældste købstad (1354).
Ved ankomst til Stubbekøbing fandt vi et bord 25 m. færgelejet, vi flyttede det lidt,
således vi sad i læ af et skur. Palle og Erik kørte op i byen og handlede ind.
Under spisning dukkede der en bil op og en dame steg ud og præsentrede sig som Marianne, hun ville gerne transportere vores bagage til Væggerløse,
da vi skulle bo i hendes have i nat. Alle tog mod tilbuddet om at få transporteret bagagen, enkelte afleverede mindre end andre.
Fra Stubbekøbing fulgte vi Østersøruten, først ud til Falsters nordøstlige punkt,
hvor vi hele vejen kunne se over til Møn, hvor vi kørte for et par timer siden. Vi ændrede kurs til stik syd ned gennem Korselitse Skovene, gjorde et lille ophold i det idylliske Hesnæs, undtagen ungdomsafdelingen som var foran og
suste lige forbi. I Hesnæs har mange huse strå på vægge og gavle. Lidt længere mod syd holdt vi pause og fik en is ved Pomlenakke, herfra er der er udsigt til Møn.
Næste stop var Generalens hus. Da vi kom ud
af skovene fik vi vinden imod os og især på det sidste stykke hvor vi kørte mod vest for at komme frem til dagens mål by, som var Stovby lige øst for Væggerløse. På den sidste del af dagens etape måtte
Viggos jernhest pumpes nogle gange for at nå frem til målet.
Vi fandt en dejlig teltplads, med læ fra alle sider i haven hos Birgers søster. Her lånte vi en grill og fik kul og tænd blokke leveret. Senere kom der
en kasse med 12 Hancock øl, leveret af Birgers bror, som arbejder på bryggeriet. Viggo fik lappet sin jernhest medens Svend Erik og Birger cyklede til brugsen og købte ind til grillmad, det blev til nakkekoteletter og stærke pølser
med chili, men det viste vi ikke da vi købte dem, spist blev de. Afslutningsvis leverede Marianne en dessert, så alle Karlene blev velforsynet inden de lagde sig i sengehalmen.
Torsdag den 11. august.
Jeg cyklede efter morgenbrød og imens Karlene stadig brummede
i bomuldshytterne, da jeg kom tilbage, var de begyndt at få øjn og i gang med at forlade sengehalmen. Inden længe sad vi bænket ved langbordet, hvo vi indtog vores morgen æde. Så skulle der ryddes op, grill, bord, stole
og dug skulle stilles på plads igen. Kl. 09.50 var Karlene klar til afgang. Der var ikke så meget vi skulle se undervejs i dag så Erik havde besluttet sig for at stå for underholdningen under turen.
Vi kørte ud over Hasselø
over broen ved Nykøbing og da vi nærmede os Toreby kom der lidt regn og vi gjorde ophold i en tunnel, hvor cykelstien gik under vejen. Nogen anlagde regnklæder andre sikrede bagagen mod regn, men inden vi forlod stedet var det holdt op med
at regne, fordi vi lige skulle bruge 10 min. på at finde Eriks briller, han havde kun cyklet 50 meter ud af tunellen da han opdagede, at brillerne ikke sad der hvor de skulle. Karlene gik frem og tilbage og ledte i begge sidder af cykelstien. Jeg stod
lidt længere fremme og ventede, men gik så ned for at tage billede af de søgende Karle og så dristede jeg mig til at se i tasken, som Erik havde på styret og her lå brillerne, gensynsglæden var stor. Men tror I jeg
kunne overbevise Erik om, at de havde været der hele tiden, han var sikker på jeg havde anbragt dem der, men heldigvis var der to pålidelige Karle der så på.
Nu var det videre mod Maribo, hvor største udfordring
var at finde de overgange over jernbanen som var åbne, flere var nemlig lukket på grund af, at de var i gang med at forhøje viadukterne med henblik på elektrificering af banen.
Men det lykkedes os at finde frem til Øster
Ulslev, hvor Erik mente at han skulle give en omgang for at have sinket Karlene i 10 min.. Vi købte også ind til frokost, som vi indtog ved Maribo søerne lidt senere, i dag blev der tid til en lang middags lur efter frokosten og det passede
Karlene fint med en lur i læ og solskin. Herfra var der kun ca. 12 km. til Maribo, men stadig en del modvind. Vi nåede Maribo Sø Camping kl. 16.15 en plads der lå tæt på byen.
Kl. 18.30 cyklede vi ind til byen, parkerede
jernhestene og gik lidt rundt, der var et stort international marked på torvet, men de var så småt ved at lukke ned. Aften æden blev indtaget på Ebsens Hotel, 6 Karle fik biksemad medens den sidste Karl valgte oksesteg fra buffeten.
Igen var det roulade til kaffen hjemme på pladsen inden sengehalmen kaldte.
Fredag den 12. august.
Afgang fra Maribo Camping kl. 09.20. Inden vi forlod Maribo, var vi inde og se domkirken, hvor Monrad havde været Biskop i to omgange. Af erfaring handlede vi også
ind til frokost på vej ud af Maribo, vi havde tidligere oplevet mange landsbyer uden købmand.
Vi drog nu ud i modvinden og fulgte vejen mod Rødby nogle km. inden vi drejede mod vest, for at komme cykelrute 89. Der blev gjort ophold
ved en mindelund, hvor der var markeret, hvor højt vandstanden var ved stormfloden i 1872, her et godt stykke inde på Lolland. Der var også en rundkreds af sten, med navne på alle de gamle amter, det var dengang der var noget der hed
Sønderborg Amt, Åbenrå Amt og Haderslev Amt.
Vi kørte nu stik vest et langt stykke og nåede til Dannemare. Her var der bord og bænk i et grønt område ved kirken, der var også en brugs, som vi
kunne have handlet ind i, men forsyninger havde vi slæbt med hele vejen fra Maribo (30 km.). I dag fik Karlene en lang middagslur på det bløde græstæppe.
Nogle få km. vest for Dannemare drejede vi til højre
og kørte direkte mod nord og kørte 6 – 7 km. i medvind indtil Nakskov, hvor vi var kl. 14.30. Her tog vi afsked med Palle, han skulle hjem og til fest om lørdagen, han fortsatte derfor de 15 km. til færgehavnen i Tårs
og han er kommet godt hjem, kan jeg fortælle.
Resten af selskabet fortsatte ud langs Nakskov Fjord til campingpladsen ude ved Hestehoved, som vi nåede efter dagens 44 km., ikke nogen lang distance for Karle der efter en uge var ved at være
i god form og havde gode ben og hård hud på bagen.
Efter vi havde fået pløkkerne i den hårde jord, var der tid til hygge og afslapning. Inden middagen var vi på en lille vandre tur ned til havnen, for at se hvorfra
postbåden Vestas sejlede ud til Enehøje, derefter gik vi en tur rundt på Kuddeholm, som er en lille halvø ved fjordens udmunding. Herud for lå brændevins stenen, hvor fiskene i gamle dage tog den sidste dram inden de sejlede
på havet og så fik de først den næste når de igen passerede stenen på vej ind i havn. Vi indtog en god middag på Fjord Restauranten, lige ved siden af campingpladsen. ¤ Karle fik noget med fisk og to Karle
valgte fransk bøf. Da det var sidste aften, var de tre Karle der syntes du skulle have en bananasplit til dessert.
Tilbage ved bomuldshytterne gik Kristian den II i gang med at tænde op på bålpladsen, således vi kunne
sidde om den luende ild og nyde vores kaffe og senere en øl, palaveren gik lystig og kl. blev 23.30 inden vi indtog vores plads i sengehalmen.
Lørdag den 13. august.
Efter morgenæde pakkede vi sammen for sidste gang, vi skulle være klar til at sejle fra lystbådehavnen kl. 09,15. Vi lod Jernhestene stå på campingpladsen
og gik ned til anløbsbroen, undtagen Viggo der tog cyklen derned, vi har bevilget ham et nyt knæ eller to, men han har heldigvis ingen problemer med at cykle.
Vi steg ombord på postbåden og ankom til Enehøje en lille
times tid senere, her havde vi et ophold på godt en halv time. Vi besteg øens højeste punkt på 17 m.. Her fandt i postamentet der kun var 30 cm. Høj og stod i noget brombærkrat. Brombærrene var store og fine og
smagte rigtig godt. Enehøje havde tidligere været beboet af Grønlands fareren Peter Freuden, som havde rejst 4 hval tænder over postamentet og den var derfor let at finde.
Sejlturen fortsatte rundt på Fjorden helt ud
til Albuen, hvor vi gik i land og spiste vores medbragte frokost i et gammelt udkigstårn fra den kolde krig.
Sejlturen gik nu tilbage mod Nakskov, men vi skulle først lægge til i Langø og på Enehøje, hvor vi skulle
have nogen med tilbage, som stod af på udturen.
Kl. 13.15 var vi tilbage ved jernhestene og kunne tilbagelægge de sidste 15 km. til Tårs, hvor vi nåede færgen kl. 15.15. I Spodsbjerg tog vi afsked og sikrede os, at Eriks
jernhest var placeret forsvarligt bag på Volvo en, således at dækkene ikke blev brændt af på hjemturen.
Næsteårs tur går til Salling, Mors og Thy og Palle har meldt sig som tilrettelægger.
Sus
Birger Pedal