Nordtyskland...

KARLES CYKELFÆRD 2019

Fra Padborg ad Oksevejen til Elben, langs Elben til Kieler Kanalen og langs Kieler Kanalen til Rendsburg.

Deltager: Erik Dækskifter (19), Viggo Træskærer (3), Mogens Raadmand (13), Palle Lænkefører (13), Svend Erik Regnebræt (7) valgt som kassebevarer på turen og Birger Pedal (11) valgt som referent på turen.

Tallet i parentes viser hvor mange cykelturer man har været med på.

Start lørdag den 27. juli ad Oksevejen fra Padborg til Slesvig 68. km..

Vi skulle være klar til start kl. 09.00, men det blev med næsten en halv times forsinkelse, gensynsglæden skulle lige overstås og udstyret kontrolleres, hvor det viste sig at en Kolding Karl manglede telt, liggeunderlag og sovepose, så han måtte lige en tur hjem og hente det nødvendige. Nu er det også 10 år siden det sidst skete for den samme Karl. Viggo Træskærer startede med at køre kantinevognen med Fadeburet, han måtte vente med at køre, til den uheldige Kolding Karl kom tilbage.

Vi startede 4 mand ud fra Volvo i Padborg, fandt et hul i vildsvinehegnet - så ingen vildsvin der var på vej nord på. Vi siksakkede vest om Flensborg, passerede A7 et par gange og senere jernbanen nogle få km. syd for Flensborg Og via Sankelmark til Oversee Kirke, hvor Viggo nåede frem til nogle minutter senere sammen med den glemsomme Karl, som nu cyklede med herfra.

10 km. længere syd på holdt vi frokostpause i Sieverstedt efter 38 km. - det blev uden de traditionsrige sild fra Leif Sildegører, som har gennemført 15 cykelture. Da nogle Karle havde fået en lur, var vi klar til at fortsætte. Jeg overtog nu rattet i kantinevognen frem til Slesvig. Herfra skulle vi have sejlet over Slien til campingpladsen på den anden side, men cykelfærgen var indstillet på grund af blæst.

Jeg tog jernhesten af bilen og cyklede lidt rundt i byen, indtil de 5 andre Karle nåede frem.

Da de nåede frem, fandt vi - efter nogen søgning - et sted, hvor vi kunne købe fadøl - ellers var der kun isbar og cafeer over alt. Talsmanden bestilte øl, men da de blev serveret viste det sig, at kun havde bestilt fem og han måtte derfor vente på sin - men hvad betyder det, når han drikker dobbelt så hurtig som vi andre.

Mogens Raadmand overtog bilen og vi cyklede de sidste 6 km. rundt om Slien frem til campingpladsen, hvor vi slog lejr. Vi måtte tage til takke med Erik Dækskifters te, da Talsmanden ikke havde løst opgaven med at bringe kaffebønner med.

Kl. 19.45 spiste vi på en restaurant lige ved siden af vores lejr, hvor vi fik nogle solide tyske retter, der gjorde os mætte.

Søndag den 28. juli Slesvig – Nortorf 67 km..

Vi startede ud kl. 09.30, efter at Talsmanden i Kantinevognen var blevet lukket ud fra pladsen - skulle lige have kvitteringen fra Mogens Raadmand, som skulle vises for at komme ud.

Første stop var ved Dannevirke, hvor der var Viking dage i dag - den sidste af 4 dage. Også danske Viking grupper var repræsenteret på pladsen. Videre til Kovirke Volden 2 km. syd for Dannevirke. 

 Kovirke er en del af Dannevirkes mange volde og var oprindelig syv km lang. Resterne ligger ca. to km syd for Dannevirkes hovedvold. Den strækker sig fra Rejde Å i vest til Selk Nor ved bunden af Slien i øst. En stor del af den blev sløjfet i forbindelse med anlæggelsen af den militære flyveplads i Jagel før Anden Verdenskrig. Volden er anlagt efter en ret linje gennem landskabet og har mod syd haft en tør, spids voldgrav (≈ Kograven). Den blev formentlig bygget af samme bygmester som Trelleborgene.

Jordvolden var ca. 2 meter høj, og 7 meter bred. Palisaden på Kovirke var ca. 3 meter høj. Kograven foran volden var 4 meter bred og 3 meter dyb.

En nyere datering har vist, at Kograven blev bygget kort efter Hedebys generobring i 983, og bygherren må være Svend Tveskæg. Voldanlægget havde en rent militær funktion: både linjeføring og længden var bedre egnet end Dannevirke. Det hænger sammen med, at hovedvoldens stenmur og rundgraven foran blev fyldt med jord, da den saksiske besættelse af Hedeby efter slaget i 934 havde sat Dannevirke ud af funktion. Situationen svarer til byggefase 6 efter H. Helmuth Andersen.

 Fulgte Oksevejen som snoede sig gennem majs marker. Lidt uden for byen Kropp mødte vi Talsmanden, som stod klar med kolde øl - nok en af de få gange en Talsmand vil servere øl for os. Vi fortsatte af sandede spor gennem skoven, men ikke så langt. Allerede kl. 12.10 dukkede den røde bil op og denne gang var der også en grå bil, som vi havde set før.

Det var turens overraskelse, der var dækket op til frokost i det grønne. Det var Peter Sætteskipper med Huldre og Frede Filur som chaufør. Maden kom fra Ingelises Catering Firma, Der manglede ikke noget - der var flere slags sild, frikadeller og skinke med kartoffelsalat afsluttende med ost dertil øl og snaps. Frede Filur havde medbragt en af sine snapse.

Midt under frokosten måtte jeg lide den tort, at blive voldtaget af en hveps lige midt på venstre balle. Jeg sprang op og tog en allergipille, da jeg før har fået udslæt efter et hvepsestik. Det kløede lidt de næste par dage, men ellers ingen gener.

Vi sagde farvel til vores gavmilde gæster. Mogens Raadmand overtog nu Kantinevognen. Vi fortsatte af de sandede og ujævne spor, hvor frokosten blev rystet godt på plads. Fulgte Ejderen det sidste stykke indtil Rendsburg, hvor Mogens Raadmand holdt klar på paradepladsen med kolde drikke og denne gang var alle til sodavand.

Vi fandt herefter ned til Kieler Kanalen, tog elevatoren ned til en tunnel og trak cyklerne igennem og tog elevatoren op på den anden side. Ved Jevensted Kirke mødte vi igen forsyningsvognen, hvor vi kunne få en vand eller en øl og få vandflasken fyldt op til det sidste stykke. 15 km. senere, kl. 17.45 nåede vi frem til en lille hyggelig campingplads i Nortorf.

Her var der restaurant ved pladsen, og vi fik det bedste måltid på hele turen.

Mandag den 29. juli Nortorf – Bad Bramsted 46 km.

Bad Bramstedt ligger 49 km syd for Kiel, 54 km vest for Lübeck, og 42 km nord for Hamburg, på den historiske Hærvejen (tysk: Ochsenweg).

I nutiden er Bad Bramstedt stadigt et trafikknudepunkt. Allerede i 1830 – 1832 fik kong Frederik 6. bygget Altona-Kieler Chaussee, der går gennem byen. I 1932 blev Chausséen en del af stamvej 4 (Fernstraße 4) mellem Kiel og Nürnberg.

 Det regnede kraftig i nat, men heldigvis var det tørt her til morgen.

Vi startede ud ved 10 tiden i fint solskin og kun en let vind. Nu var det Erik Dækskifters tur til at køre Kantinevognen. Lige uden for Nortorf var cykelstien gravet op, vi måtte derfor ud på en lille omkørsel, hvor vi kom ud og kørte på en cykelsti langs en trafikeret vej. Viggo Træskærer og Talsmanden havde for en gangs skyld taget føringen, nok fordi jeg pumpede Talsmandens cykel inden start, at den rullede så let derudad. De suste afsted og forsvandt i det fjerne. Nede i feltet lå Svend Erik Regnebræt med kortet og Mogens Raadmand og jeg lå derimellem. Pludselig blev jeg ringet op fra feltet, at vi var på vej i den forkerte retning og jeg skulle cykle frem og stoppe udbruddet, men da de var 500 m. foran ville det nok tage lidt tid, inden jeg nåede op til dem. Jeg valgte derfor at ringe til Talsmanden og han tog den heldigvis. De kunne nu vende om og cykle lidt tilbage indtil de mødte os. Vi fik nu drejet til venstre og kom efter et par km., ind på den rigtige rute.

Vi fortsatte ad gode smalle veje, de fleste steder med læhegn på begge sider. Kl. 11.30 nåede vi frem til Padenstedt, men her var der ingen Kantinevogn. Svend Erik Regnebræt prøvede at ringe til Erik Dækskifter, men han tog ikke telefonen. Lidt senere ringede Talsmanden og så blev den taget - der er nok lidt mere respekt for Talsmanden. Vognen blev nu guidet frem til vores position kl. 12.10. Der var en cafe, som havde lukket, men Svend Erik regnebræt talte med ejeren og vi fik lov til at bruge et af bordene, så vi kunne indtage vores middagsæde med hvad dertil hører - siddende.

Efter næsten to timer var alle Karlene klar til at fortsætte. Svend Erik Regnebræt overtog Kantinevognen og kørte til campingpladsen i nordkanten af Bad Bramstedt. Vi var fremme ved pladsen kl. 15.10. En meget lille plads. Her var Svend Erik Regnebræt allerede i gang med at etablere vores lejr. Kl. 16.15 begyndte det at regne, men der var heldigvis et bord - overdækket af en pavillon, som vi det havde fået tildelt af den hyggelige camping fatter - en ældre (78 år) og meget snakkende mand.

Vi nød en kop kaffe/te under pavillonen. Heldigvis blev det ikke til så meget regn. Camping fatter kom med sin mobil - han havde en i røret, som kun talte engelsk og Erik Dækskifter overtog samtalen. Lidt senere dukkede der en irsk kvinde op i en mini camper. Hun havde været på farten siden maj måned og havde sidst overnattet i Blåvand. Hun havde selskab af sin hund.

Om aftenen cyklede vi ind til byen (1 km.) parkerede Jernhestene og gik lidt rundt og så på byen og kunne konstatere at Frederik den VI havde været der før os.

Vi fandt et spisested og flere af os fik Holsteinsnitzel med dobbelt spejl æg og brasede kartofler. Det var en stor portion, som man kunne blive rigtig godt mæt af.

Nu var det bare cykle 1 km. opad, og hjem til sengehalmen.

Tirsdag den 30. juli Bad Bramstedt – Wedel 55 km.

Det øsede ned i nat... Til sidst måtte jeg overgivemig  og stå op i regnvejr. På toilettet mødte jeg Erik Dækskifter  - kl. var 03.30. Alle vi gamle skal op mindst en gang hver nat - især med den mængde væske, vi indtager.

Svend Erik Regnebræt kørte med camping fatter ned til byen efter morgenbrød og morgenmaden blev indtaget under pavillonen.

Kl. 09.30 var vi klar til at fortsætte. Viggo Træskærer overtog rattet og indkøbssedlen. Vi kørte de første 6 – 7 km. på grus stier gennem en skov - så to rådyr på vejen. Herefter blev det til gode asfaltveje. Vi havde valgt en alternativ rute, for at komme uden om Neûmûnster. Nu skiftede vejen igen karakter - det blev til de to rækker fliser eller beton, som udgør vejen. Efter godt 20 km. nåede vi frem til væskeposten i Langeln, hvor vi sad ved en sø og så en aborre springe op over vandfladen for at fange insekter (skøjteløber).

Efter endnu 15 km. var der frokost i Ellerhoop.

Nu var det min tur til at køre Kantinevognen resten af dagen. På grund af en del vejarbejde, måtte jeg ud på en længere omkørsel for at komme frem til næste mødested i Heist. Havde ikke holdt der ret længe, før to Karle kom og sagde, at jeg skulle køre tilbage af ruten. Efter 500 m. nåede jeg frem til de tre andre Karle. Viggo Træskærer var styrtet, da han var kommet ud over en kant på flise/beton sporerne og taget den ud over styret og slået skulderen. Heldigvis havde cykelhjelmen taget fra for hovedet. Han måtte nu køre med i Kantinevognen resten af turen. Efter tørsten var blevet slukket, fortsatte vi til Wedel. Her var det godt, jeg havde Viggo med i bilen til at læse kort, så det lykkedes at finde Elbecamp nede ved Elben. Vi var nu ikke så langt fra Hamborg og det kan mærkes på priserne. Kl. 17.45 ankom de 4 Karle på cykel - vi havde da fået rejst vores telte og jeg måtte hjælpe Viggo, som ikke kunne så meget med den forslåede skulder.

Campingpladsen var en stor sandkasse, hvorfra vi kunne følge med i skibstrafikken på Elben.

På pladsen var der et spisested, hvor vi indtog aftens æden. Vi kunne gå til køjs med forvisning om, at turen dagen efter startede med hele turens højeste stigning.

Onsdag den 31. juli Wedel – Kollmar 33 km

Det havde dryppet lidt i nat og vejrudsigten havde lovet regn i dag, men det var tørvejr her til morgen.

Vi købte morgenbrød på campingpladsen og indtog vores standard morgen æde med blødkogte æg..

Kl. 10 startede vi turen langs Elben. Talsmanden kørte bilen med Viggo Træskærer som passager - han var stadig påvirket af gårsdagens styrt.

De første 500 m. var op ad en stejl bakke, hvor vi måtte trække op - undtagen Erik Dækskifter, han har så lavt et gear, at han kan køre med en fart på 4 km/t. De første 5 km., var igennem bebyggelse og industriområde. Passerede en stor lystbådehavn, hvor de havde en havnemester øst og vest. Vi var nu færdige med majs marker - nu var det rørskove og rigtig mange får. De er åbenbart vandt til cyklister - de lå cykelstien og rejste sig ikke, så vi måtte køre siksak mellem fårene. I flere dage har det kun lugtet af svedige Karle, men i dag var det fårelort det lugtede af hele vejen. Vi besøgte et fugletårn på vejen - det er et område med et rigt fugleliv. Vi skulle over to sluser og de var kun åbne på faste tidspunkter. Den først passerede vi kl. 12.45. herfra kan man sejle ind til Uetersen. På den anden side holdt vi - efter 25 km - frokostpause. Inden vi var helt færdig med frokosten, trak det op til en tordenbyge. Vi fik hurtigt regntøjet på og pakkede sammen. Mogens Raadmand overtog nu chaufør tjansen. Vi havde nu ikke cyklet ret langt, inden vi igen kunne tage regntøjet af.

Efter ca. 6-7 km. var vi fremme ved næste sluse - en halv time før den skulle åbne, men slusevagten var på plads, så han åbnede for os med det samme! Han fik et venligt smil og et vink, da vi kørte over. Herfra kan man sejle ind til Elmshorn. Sluserne er konstant åbne for sejlads, men med en drejebro, kan der åbnes for cyklister.

Allerede kl. 14 var vi fremme ved campingpladsen i Kollmar. Forsyningsvognen var endnu ikke ankommet, da den skulle køre langt uden om for at passere vandløbet. Vi cyklede ind til havnen, hvor Talsmanden gav en is og lidt senere gav Svend Erik Regnebræt en fadøl. Da vi kom retur til pladsen, var de to andre Karle ankommet. Sandet fra sidste plads blev rystet af og Bomuldshytterne blev rejst og de Karle - der ikke fik deres lur efter frokost på grund af regn - fik den nu.

Vi gik på diget blandt får, de 900 m. ind til havnen, hvor der var en enkelt spisested der havde åben. De havde ikke det store udvalg, men vi fik dog den værste sult stillet, inden vi gik gennem byen tilbage til vores lejr og fik et glas rødvin - inden vi lagde os i sengehalmen.

Torsdag den 1. august Kollmar – Hohenhørn 66 km.

Det var i dag den mest rutinerede cykel Karl Erik Dækskifters tur til at overtage rattet i Kantinevognen og Viggo Træskærer var stadig med som passager. Vi startede kl. 9, stadig langs Elben og stadig mellem får.

Vi nåede hurtig til Glückstadt, hvor vi mødte de to i bilen på torvet. Vi fik hilst på Christian den IV, som har grundlagt byen og derfor var der en buste af ham ved kirken, Men han ville ikke give øl, så vi måtte selv betale, men han gav os dispensation til at vi kunne drikke en øl selv om klokken endnu ikke havde slået 11.

 Glückstadt blev grundlagt i 1616 af Christian 4., konge af Danmark og Norge og hertug til Slesvig og Holsten. Hensigten var at etablere en konkurrent til byen Hamborg, og den skulle være en uindtagelig fæstnings- og havneby ved den nedre (nord-vestlige) del af Elben. I fundatsen af 22. marts 1617 fik byen lybsk og hamburgsk stadsret. Befæstningen fuldførtes i 1620. Kongen søgte at lokke indbyggere til ved dels at give handelsprivilegier, dels at gøre den til hovedsæde for den kongelige del af hertugdømmerne, og dels at love religionsfrihed med fulde borgerrettigheder. Sidstnævnte forhold betød, at der kom sefardiske jøder, hollandske reformerte, remonstranter og mennonitter, og katolikker til Glückstadt. Blandt de tidlige indvandrere var Alvaro Dinis, købmand og møntmester. Benjamin Musaphia, hans broder der var købmand, filosof, naturforsker, rabbiner og læge (en tid livlæge for Christian IV) og Daniel Mamias de Castro, købmand og læge.

 Vi mødte igen Kantinevognen i Sankt Margarethen. Vi fik lov til at sidde ved et bord, som var ved en skole, så vi kunne indtage vores middags æde siddende og uden at vi skulle pakke alt vores medbragte grej ud.

Efter den tiltrængte middagslur overtog Svend Erik Regnebræt chaufør rollen og vi andre fortsatte langs Elben til Brunsbüttel, hvor Kieler Kanalen løber ud i Elben. Her besøgte vi sluserne og så tre store skibe blive sluset ind i Nord Ostsee Kanalen, som de kalder den i Tyskland.

Brunsbüttel er en tysk industri- og havneby beliggende ved Elbens munding 70 km. nordvest for Hamburg i Slesvig-Holsten. Byen hører til Kreis Dithmarschen og har 13.800 indbyggere.

Byen er og har historisk været en vigtig havneby, idet den forbinder Nordsøen og Kielerkanalen via store sluseanlæg. Meget af byens erhvervsliv er koncentreret omkring havnen, men byen har tilmed fremstillingsvirksomheder indenfor kemi samt stål- og letmetal. Siden 1977 har byen desuden haft et atomkraftværk. I dag drives det af Vattenfall.

Vi fik en is inden vi forlod Brünsbüttel. Vi ændrede nu kurs og fortsatte op langs Kieler Kanalen. Nu var der ikke flere får, men i stedet store skibe, der passerede til højre for os i begge retninger, samt en masser mindre færger, der sejlede på tværs af kanalen. Vi var med en af dem, da vi kom til Brünsbüttel.. De er alle gratis at benytte og det tager kun 3 – 4 minutter at sejle over.

Kl. 17.30 nåede vi frem til campingpladsen i Hohenhørn, hvor vi fik lov at slå os ned selv om de meldte alt udsolgt - de fandt dog et sted vi kunne være for en nat.

Vi indtog aften æden på en cafe i nærheden - det blev en god pizza til alle.

Fredag den 2. august Hohenhørn – Nübbel 38 km

Mogens Raadmand overtog køre opgaven sammen med Viggo Træskærer.

I dag kom vi allerede afsted kl. lidt over ni, måske fordi det er sidste dag på turen og nogle karle har hjemve, så det ikke kan gå hurtig nok med at komme hjem.

Det små dryppede det meste af vejen - det var regntøjet på og af flere gange. Vi holdt en lille pause ved en færgeoverfart og da vi var nået 2.5 km. længere frem, opdagede Talsmanden, at han manglede sin cykelhjelm. Det blev lige ekstra 5 km, medens vi andre fortsatte til første væskedepot. Talsmanden ankom ikke længe efter os, da vi havde måttet vente ved en sluse på et vandløb, der løber mellem kanalen og Ejderen. I Nübbel 5 km øst for Rendsburg sluttede turen. Her indtog vi den sidste frokost og fik næsten spist alle resterne - vi kunne dog ikke drikke de sidste øl.

Nu skilte Erik Dækskifter sin cykel ad, så den kunne være inde i bilen og to cykler bag på.

Så kørte Mogens Raadmand, Viggo Træskærer og Erik Dækskifter til Padborg og satte de tre cykler af og kom tilbage i to biler. Vi tre tilbageværende - også de tre yngste Karle - fortsatte på cykel ad Oksevejen op til, hvor den krydsede landevejen mellem Rendsburg og Slesvig - stadig med lidt regn. Herfra fulgte vi cykelstien til vi nåede frem til afkørsel 6 på A7 ved Slesvig (26 km.). Her kom bilerne 5 min. senere og vi var ved Volvo i Padborg kl. 16, hvor vi tog afsked.

 

Birger Pedal

Valgt som referent