Langs Mosel i 2015

Cyklefærden 2015

Indledning:                             af Birger Pedal

En måned forud for turen tog jeg på en 6 dages træningstur til Ærø, Fyn, Tåsinge, Langeland, Lolland og Falster, det blev til 540 km..  Jeg ville være i god form inden jeg skulle ud og cykle sammen med de seje Gammelkarle.

8. august.

Vi mødte hos dette års rejseleder Erik Dækskifter kl. 0900 til morgenmad, det vil sige, at vi var nogen der mødte kl. 9, men inden kl. blev 0930 var alle 9 cykel Karle samlet. Eriks Huldre Jytte og datteren Dorthe stod klar med det store morgenbord, således vi kunne blive sendt afsted godt mætte.

Efter det overdådige morgenbord gik vi i gang med, at pakke de tre biler med alt bagagen og cyklerne, der kom 5 cykler på Eriks nye Volvo, to på taget og tre bagpå.

Kl. 09.30 forlod vi Åbenrå, vores første mødested var en rasteplads før Hamborg, her spiste vi frokost og når man er på en tysk rasteplads består det selvfølgelig af bratwurst med pommes.

Herfra var det individuelt kørsel til Lahnstein lidt uden for Koblenz, da det er umuligt at holde sammen på tre biler hele vejen ned gennem Tyskland. Kl. var omkring 19.00, da vi nåede frem til målet, alle tre biler inden for 15 min. Men den sidste bil nåede først campingpladsen en time efter den var ankommet til Lahnstein.

GPS en viste ind til enden af en blind vej, så det var ikke så let og kortet blev taget i brug, men først kl. 20 fandt man vejen over floden Lahn og frem til pladsen, hvor der sad 6 Karle og ventede…..men de led ikke, for de sad alle med en fadøl….

Godt sultne måtte vi bestille det eneste der var tilbage, nemlig wienersnitzel  ala German way. Nu skulle de sidste telte sættes op, så vi kunne komme i poserne og få hvilet ud til næste dag.

9. august.

Det meste af bagagen blev pakke i Mogens Rådmands auto, samt to cykler. Mogens og Kurt Skolemester skulle bringe det hele frem til campingpladsen Waldfrieden i Saarburg ca. 20 km. syd for Trier og ved floden Saar. Men først skulle vi se på Koblenz, syv mand cyklede fra campingpladsen de 12 km. ind til byen, hvor der aftenen forvejen havde været byfest. Vi cyklede direkte til Deutsches Eck, hvor Mosel løber ud i Rhinen, det er også her der er et kæmpe monument af Kejser Wilhelm. Pladsen var stadig fyldt med boder og en stor scene, da det stadig var gang i byfesten, så det var ikke vanskeligt at få en fadøl. Vi cyklede en tur rundt i Koblenz med de mange hyggelige gader med masser af flotte bygninger. Tilbage på pladsen ved Kejser Wilhelm fik vi en wurst, Palle Lænkefører fik en halv meter wurst.

Kurt og Mogens havde købt togbilletter til os. Kl. 14.15 tog vi toget til Trier, der var rigtig mange med også med cykler, men vi fik os mast ind via to døre og blev dermed spredt lidt i vognene. Efter et par timer langs Mosel og igennem Kejser Wilhelm Tunnelen nåede vi Trier. Her skiftede vi tog, for at komme det sidste stykke til Saarburg. Vi cyklede til campingpladsen i udkanten af Saarburg, her var Kurt og Mogens næsten lige ankommet. Det var en lille hyggelig plads som lå op til skoven.

Vi cyklede ind til byen, som er en charmerende lille by, med flere gamle bygninger, samt vandmøller. Vi fandt et godt sted at spise, med udsigt ud over floden Saar, som vi skulle cykle langs med det første stykke i morgen. Det var blevet mørkt, da vi cyklede tilbage til campingpladsen og gik til køjs.

 

 

10. august.

Der var ikke så langt fra Saarburg til Trier, men det blev alligevel til 37 km., inden dagen var omme.

Der er gode cykelstier hele vejen langs Saar og Mosel. På vejen passerede vi en sluse, men det viste sig at, dem kom vi til at se mange af på turen. Inden vi nåede Trier holdt vi en pause og fik en fadøl, imens kunne vi holde øje med trafikken på floden, som er ret befærdet, af især flodpramme, men også en del flodkrydstogtskibe. Vi mødte også en enlig vandre, som vi mødte hverdag undtagen den sidste cykeldag, da var han nok kommet foran os.

Fremme ved pladsen i Trier, hvor ledsager bilen var på plads, rejste vi bomulds hytter inden frokost.

Den bestod idag af Leif Sildegørers medbragte sild og Svend Erik Regnebræts medbragte snaps. Nu var vi kommet til en større by, så det var også en stor campingplads.

Efter frokosten og efter de ældste Gammelkarle havde fået en middagslur, tog vi på byrundtur, hvor der var masser af seværdigheder. Først cyklede vi til et gammelt amfiteater, en stor oval plads med høje skråninger hele vejen rundt, dernæst til Kaiserthermen, hvor der var lange smalle gange under jorden, det har engang været et sted med varme termiske bade (kursted).  Vi besøgte nu Basilika fik en glas kold Riesling inden vi skulle se Domkirken og afslutningsvis var vi ved den gamle byport Porta Nigra. Herefter gik turen tilbage til Campingpladsen, hvor vi var kl. 18.30.

Kl. 20.00 spiste vi en god middag på en restaurant lige ved pladsen, nogen fik rumpsteak og andre en gang romergryde.

 

11. august.

I dag kom jeg til at sove lidt længe og det betød, at vi fik hårdkogte æg til morgenmad, så fremover skulle jeg nok stå op, så jeg kunne klare æggekogning. Det er en dårlig dag, når man starter med et hårdkogt æg.

Turens eneste kategori 4 stigning var på denne 48 km. lange etape fra Trier til Neumagen Drohn. Fra campingpladsen cyklede vi lidt tilbage af ruten, over kørte over Tysklands ældste bro, for at fortsætte på nord/vest siden af Mosel, senere krydsede vil tilbage på den anden side igen. Da vi nåede frem til byen Longuich, tog Erik Dækskifter føringen og drejede væk fra floden og op i bjergene, nu gig det bare op de næste par km. indtil vi nåede frem til Romische Villa, en gammel romersk villa. Hele området omkring Mosel var engang en del af det romerske rige. Her var vores ledsagervogn nået frem til, så det blev her vi skulle spise frokost, igen det store kolde bord, men ingen stole, der var kun to stole i ledsagervognen og man har jo lidt respekt, så de tilfaldt først og fremmest de ældste Karle. Efterhånden vænnede vi os til stående buffet eller siddende på jorden, men det var jo lidt besværlig hver gang man skulle op til buffeten.

Da det var rigtig fint vejr, søgte de fleste Karle skyggen, da de skulle have deres middagslur.

Nu skulle vi tilbage til Mosel og det betød ned ad bakke, godt for de tunge ryttere der bare kunne udnytte vægten til at få fart på. Mosel snor sig meget her, efter en pause og et glas kold Moselvin nåede  vi frem til campingpladsen kl. 16.15.

12. august.

I dag kørte jeg ledsagervognen den første halvdel af turen frem til Bernkastel. Første stop var ved et romersk vin bryggeri, hvor der ikke brygges vin mere, men der var en udførlig forklaring på hvordan man bryggede i romernes tid. Efter jeg havde serveret øl for hele holdet, kunne de fortsætte frem til Mülheim, som var næste kontaktpunkt, men her nåede holdet frem før jeg kunne være, da jeg også skulle handle ind, det er meget vigtigt, ingen væske er lig mutte Karle. Vi besluttede at fortsætte til Bernkastel, hvor vi igen skulle have stående buffet og middagshvil. Jeg overlod bilen til Palle Lænkefører. Inden vi fortsatte skulle vi kigge på den flotte gamle by, hvor de også havde kold moselvin. Det er en rigtig flot og charmerende by med masser af mennesker i gaderne på sådan en varm sommerdag.

Da vi skulle på cyklerne igen efter frokosten, skulle der lige skiftes slange, det var turens eneste punktering, der er sket noget med udstyret siden de første gange jeg var med, da syntes jeg vi havde en punktering næsten hver dag.

Turen fra Bernkastel og frem til campingpladsen i Wolf lidt før Traben Trabach, krævede det igen en pause og et par flasker kolde moselvin, det er vi blevet lidt afhængigt af.  Også her snor floden sig og det gør vejen længere, men hvis vi skulle skære alle hjørner af bliver det jo op over mange bakker. Kl. 17.30 var vi fremme ved campingpladsen, hvor Palle var nået frem til med bilen. Her lå vi lige ved siden af to par fra Øster Hurup,

de boede i campingvogn, men havde cykler med, så de cyklede ture hver dag, enten med pladsen som udgangspunkt eller de tog toget et stykke og cyklede tilbage til pladsen.

Vi fylder godt på pladsen med seks bomuldshytter og en bil. Vi var nogle stykker der badede i Mosel, selvom det nok ikke er til blå flag, giver det lige en opfriskning. Det havde vi gjort en gang tidligere på turen.

Selv om der ikke var langt, tog vi alligevel cyklerne, da vi skulle ud og spise, det skulle vi nok ikke have gjort, for da vi stoppede var der en der var så uheldig, at bukserne sad fast i sadelpinden og har røg lige ned på ryggen og havde det ikke så godt.

13. august.

Den skadede rytter kører i dag bilen. Startede kl. 09.30 og nåede hurtig til Trabach og cyklede en tur rundt i byen, der ikke havde så meget at byde på, så tidlig på dagen. Vi gjorde et stop i en lille by, hvor nogen af os gik en tur og hævede penge, brugte lidt på et glas vin, medens andre ventede på ledsager bilen, som skulle købe nye forsyninger undervejs. Da bilen kom, blev der straks aftalt et nyt mødested 5 km., længere fremme under en jernbanebro.  Her var bilen på plads da vi kom. Her indtog vi en siddende på jorden frokost. På vores videre færd, skulle vi pludselig ind på en campingplads i Neef, her holdt vores ledsagerbil ved siden af en dansk campingvogn, som var beboet af Missil Svend og hans Huldre, en stor overraskelse for de fleste Karle. De havde været på den samme plads gennem mange år  Og skulle være der i 4 uger.

Der blev serveret kolde øl og chips i skyggen under træerne og med udsigt til Mosel. Inden vi fortsatte skulle der lige tages et par billeder af hele holdet. Efter en times pause fortsatte vi mod Cochem og inden vi nåede byen delte vi igen et flaske lokal vin.

Fremme ved campingpladsen kl. 17.30 efter turens længste etape på næsten 60 km. tog vi igen en dukkert i Mosel efterfulgt af en tur under bruseren. Det er en meget stor plads, vi var på i Cochem, man kunne ikke bare vade ned til floden alle steder, da nogle campister der lå ned til floden betragtede det som deres egen lille strand. Her er der meget trafik på floden af såvel flodpramme, krydstogtskibe og turbåde. Der sejlede en turbåd med fuld musik på øverste dæk forbi campingpladsen. Senere - da der var blevet mørkt - kom den retur med fuld lys og guirlander i masterne. Det så rigtig flot ud med spejling i floden og der blev danset på dækket til højt musik. 

14. august.

I dag sendte vi den skadede rytter med toget hjem til Danmark. Ledsagerbilen kørte ham til stationen i Cochem, som er den største by ved Mosel. Vi andre cyklede ind til byen, gik lidt rundt inden vi tog en sightseeing med et lille ”tog” der kørte rundt i byen. På billetten kunne vi indløse et glas moselvin efter turen. Vi gik lidt mere rundt i byen og kl. 11.45 cyklede vi videre til det første mødested med ledsagerbilen.

Frokosten blev indtaget ved floden, hvorefter vi cyklede ca. tre km. op til en P-plads. Herfra skulle vi nu ud at vandre. Efter en halv times vandring nåede vi frem til Burg Eltz, som er en stor flot gammel borg, som er placeret i bjergene et stykke fra Mosel. Den er utrolig flot og velholdt og med mange besøgende, da der også er mulighed for at køre dertil, men det er en lang omvej, hvis man kommer nede fra Mosel. Det er underlig, at den ikke er placeret oppe på de høje bjergtoppe, men på en mindre top, så man kun kan se bjerge hele vejen rundt. Efter vandreturen tilbage til P-pladsen fortsatte vi til campingpladsen ved Alken. En rigtig hyggelig lille plads et stykke væk fra floden. Ved pladsen var der en rigtig god restaurant, som campingpladsen hørte under og her fik vi noget af det bedste mad på turen. Nu er der kun een cykel dag tilbage.

15. august.

Nu var der ikke langt Koblenz og vi nåede frem lidt over middag. Nu kunne vi opleve byen uden alle telte, scener og boder og se, at statuen og pladsen ved det tyske hjørne tog sig helt anderledes ud. Vi tog svævebanen op til den gamle borg Ehrenbreitstein. Det er godt nok en meget stor borg med masser at se på - det er et museum for hele egnens historie. Der er så mange labyrinter og gange, at man næsten kan blive væk. Der kunne laves et rigtig god sprint orientering på området. Her kunne man også købe moselvin og sidde og nyde den fantastiske udsigt ned over Koblenz og det tyske hjørne, hvor Mosel og Rhinen løber sammen.

Nu var der bare de sidste 12 km. ud til campingpladsen, hvorfra vi startede for en uge siden. Bomuldshytterne blev slået op for sidste gang på denne tur og vi spiste på pladsens restaurant.

16. august

Det begyndte at regne i løbet af natten og vi stod op i regnvejr. Det blev hurtig besluttet, at vi bare skulle pakke sammen og komme afsted. Så kunne vi spise morgenmad på den første rasteplads, hvor dem der valgte et æg, for anden gang på turen fik et hårdkogt. Nu kørte vi hjemad - en træls tur med meget trafik, vejarbejde og kø. Efter næsten 12 timer mødtes de to af bilerne i Åbenrå med få minutters mellemrum.

Da var den sidste bil, stadig et stykke bagud.  Det var dem der kom fra den nordlige del af Syd- og Sønderjylland, så måske skulle de handle i grænsekiosken. Jeg har ikke set dem siden vi spiste morgenmad, men håber de er kommet godt hjem.

 

Referent (valgt med 8 stemmer for og en imod)

Birger Pedal