Mindeord

Mindeord


Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster. Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Erik Juul-Kristensen – Erik af Aalborg kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Han sov stille ind den 23. dag i Faaremaaneden 2022.

Erik af Aalborg blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 21 i Nordjyllands Skovkarleklub i
1954 foran det luende Baal i Rold Skov. Dette har haft en afgørende betydning for vores klub da
Erik af Aalborg sammen med KE, Jørn Løcke og Hans Erik Målestok med bistand af Fynske Karle
stiftede vores klub den 5. dag i Tormåneden i 1966 foran det luende Baal ved Naldmose.

Erik af Aalborgs interesse for Skovens Idræt startede helt tilbage i 1946, som medlem i en af
Aalborgs Roklubber. De følgende 15 år var han meget aktiv som løber og banegubbe. I 1950 var
han udtaget som reserve den nordiske 4-landskamp i Varberg, erindringsplaketten herfra har han foræret til skovkarleklubben (Talsmandens skrin). Hans færd bragte ham fra Aalborg over
Stenstaden til det Alsiske og OK Kompas i begyndelsen af 1960erne, ligesom sin start i Skovens
Idræt i et venskabeligt parløb med KE.

Erik af Aalborgs interesser var mange og aktive - tennis, svømning, badminton, musik,
æ’Klejnbahn - og vel mange, mange flere. Nogle af os husker stadig når Erik og HC medbragte
deres strygeinstrumenter til Blot.

I Sydjyllands Skovkarleklub har Erik af Aalborg sat sit store og varige præg.
Nu umiddelbart før en Gubbefejde mod Fynske Karle husker vi også Erik for det finurligt udførte bur til Liden Fugl.
Vi husker Erik for de kærlige drillerier og morsomme kommentarer, som han selv rimeligt præcist har indrammet i sine spredte erindringer: ”Jeg ser tilbage med stor taknemmelighed på rigtig mange, gode oplevelser og et kammeratskab med humor, spøg og skjæmt i højsædet side om side med alvorsord om skovens idræt og dens mænd blandt gammelkarle ved de mange træf og blot, hvor jeg har kunnet være med. Ingen særhed og intet nok så lille fejltrin har undgået karles og selv bedste venners nådesløse håneret eller fået lov at dø i synden uden at blive hængt godt til tørre også ved senere træf - nidkært hjulpet af arbitrært straffende bødemestre, fortrinsvis indsat for at fremme fiskale interesser til opfyldning af kassemestres skatkister, når gode sokkers værdi ej rakte til. Jeg tror i øvrigt, at jeg kan kalde mig offer for den mest levedygtige hån – alt sammen som følge af, at noget håbløst vådt brænde til karles bål på Troldhøj i 1995 ikke lod sig tænde i øsende regnvejr. Det har ”nogen” kunnet koge suppe på næsten frem til nutiden til udelt fryd for svage sjæle, som ikke kunne have gjort det spor bedre selv! ”
Han fungerede som klubbens første Kassebevarer fra 1966 til 1969. Ved vinterblot i 1984 tildeltes han Stenøksen for ”Ædel og Værdig Skovkarl gennem Tredive Aaremaal”.

Erik af Aalborg er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Det er med stort vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os.

Æret være Erik af Aalborgs minde.
Hans fra Heden

Mindeord

Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster.

Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder

er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Leif Aagard – Leif Sildegører kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Leif Sildegører døde den 1. dag i Blidemåneden 2022 efter kort tids sygdom. Han blev 81 år
gammel.

Leif Sildegører blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 45 ved Vinterblot den 16. dag i
Slagtemåneden i 1985 foran det luende Baal ved Torn Trines Hus. En Karl med meget stort engagement i Skovens Idræt og interesse for skovkarleideen blev optaget det år.

Sit karlenavn Leif Sildegører fik han efter, at han, på Elephant Mortens besked, måtte frembringe røde sild og varm mad til 55 Karle ved Vinterblotet i 1992 i Ho. De hjemmegjorte sild fortsatte han med til egen, men også til gavmild fortæring blandt Karle ved Blot.

Leif Sildegørers interesse for Skovens Idræt startede tilbage i 1972 med medlemskabet af OK West. Som banegubbe og stævneleder ved mange små og store arrangementer i 80’erne og 90’erne ydede Leif Sildegører et stort bidrag til Skovens Idræt, dette med stor anerkendelse.
Igennem en længere årrække fungerede han som kassebevarer for OK West.

I Sydjyllands Skovkarleklub har Leif Sildegører sat sit varige præg.
Han var klubbens Kassebevarer i perioden 2008 – 2019, ligesom han har været hyttemester og
banegubbe ved flere Blot.
Han var en Skovkarl, med flittig deltagelse ved Blot og Flaghejsning. Det var således med største vemod, at han sidste år for første gang i 36 år måtte melde afbud til Vinterblot.
I Karles kreds huskes han for sin underfundighed med en venlig snert af sarkasme - han undskyldte
altid hvis nogen følte sig trådt over tæerne. Selvfølgelig huskes han også for historierne fra
fødebyen Skagen.

Blandt cyklende Karle huskes Leif Sildegører også for sin mangeårige deltagelse i Karles
cykelfærd, skattet af øvrige cyklende Karle for sit sociale væsen.

Ved Vinterblot i 2021 tildeltes han Stenøksen for ”For mange aars ædelt virke ved Blot og i
Skovraad.”.

Leif Sildegører er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste  musik. Det er med stort vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os.

Æret være Leif Sildegørers minde.
Hans fra Heden

Mindeord

Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster 

Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder

er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Haagen Eli Larsen – Haagen fra Ravnestaden kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Haagen fra Ravnestaden døde den 26. dag i Glugmåneden 2022. Han blev 91 år gammel.

Haagen fra Ravnestaden blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 22 ved Vinterblot den 17. dag i Slagtemåneden i 1973 foran det luende Baal i Naldmose.

 En Karl med meget stort engagement i Skovens Idræt og interesse for skovkarleideen blev optaget det år.                                                                                                                                      Haagen fra Ravnestadens interesse for Skovens Idræt startede helt tilbage i 1953 på flyvevåbnets sergentskole. Han var medstifter af Haderslev Terrænsportsforening (nu OK HTF) i 1962 og var foreningens formand fra 1969 til 1972.  Han var ved sin død æresmedlem af OK HTF.                              Haagen fra Ravnestaden var aktiv i Skovens Idræt indtil han var langt oppe i firserne og har været en meget aktiv del af den udvikling som Skovens Idræt har gennemgået siden midten af 1950’erne. Han var en stor medaljesluger i Skovens Idræt såvel som i terrænsport og feltsport.

Som banegubbe og stævneleder ved små og mange store arrangementer var Haagen fra Ravnestaden lige så engageret som i den aktive udøvelse, også dette med stor anerkendelse.   

I Sydjyllands Skovkarleklub har Haagen fra Ravnestaden sat sit varige præg. Han var klubbens Talsmand i perioden 1995 – 1999, ligesom han har været hyttemester og banegubbe ved mange Blot. Han huskes også blandt mange Karle som en Skovkarl, hvor tingene skulle gå rigtig for sig. Han var fra en tid hvor Talsmandens hævede højre arm blev respekteret.

Han huskes også blandt de udholdende Karle som en man kunne diskutere med hele aftenen og det halve af natten.                                                                                                       

Ved Vinterblot i 1999 tildeltes han Stenøksen for ”For Ædel Daad og Virke i Skovkarleklubben”.

Haagen fra Ravnestaden er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Det er med stort vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os. 

Æret være Haagen fra Ravnestaden s minde.                                                                                    Hans fra Heden

Mindeord

 Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster,

fra de skovklædte bakker i Nørre til germanernes grænse i Sønder,

er budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Mogens Thomsen – Mogens Raadmand kaldet er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Mogens Raadmand døde den 15. maj 2021. Han blev 77 år.

Mogens Raadmands interesse for skovens idræt startede i 1972, hvor han blev medlem af SOK. Det var han indtil 1975, hvor han blev medlem af AAIG.

Mogens Raadmand blev optaget som skovkarl nr. 42 i 1983 i Tohytt, Nr. Løgum.

Mogens Raadmand fik sit skovkarlenavn fordi han i orienteringssportens regi i årenes løb har deltaget i diverse råd og udvalg, hvorved han i høj grad har været med til at træffe vigtige beslutninger for sporten. Han har bl.a. været

  • medlem af DOF’s uddannelsesudvalg
  • kredsformand og medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget
  • amtsformand fra 1981 til 2002
  • klubformand fra 1981 til 1987
  • DOF’s repræsentant i Friluftsrådet siden 1983

Mogens Raadmand har besøgt utallige steder på kloden, sammen med sin Huldre Edith.

Mogens Raadmand fortalte gerne om sine rejser både levende og engageret. Man følte næsten at ha’ været med på turene pga. Mogens meget udførlige beretninger.

Ud over ovennævnte opgaver, har Mogens Raadmand haft et utal af opgaver som bl.a. stævneleder, stævnekontrollant, banelægger, banekontrollant og dommer ved landskampe, DM’er, påskeløb og meget mere.

For ikke at glemme hans indsats som korttegner helt tilbage fra 1973. Det gik han i gang med straks efter, at han var blevet o-løber. Mogens deltog i flere korttegningsprojekter.

Mogens Raadmand har også haft forskellige opgaver for Sydjyllands Skovkarleklub. Nævnes kan

  • Raadsskriver fra 2005 til 2010
  • hyttemester ved Jubelblot i 1991, 2001 og 2006 (i 1991 og 2001, hvor han tillige var skaffer) det samme ved Fællestræf i 2012

Ved Jubelblot i Stevninghus i 1991 blev Mogens Raadmand tildelt Stenøksen for ”veludført Hyttemester- og Skafferdont”.

Og så må vi ikke glemme, at han også kunne løbe o-løb. Endda på højt niveau. Mogens Raadmand var som god vin… han blev bedre og bedre med årene! Hans navn var altid at finde højt på resultatlisten, og i 2011 var hans navn det tredjeøverste (3) ved DM-lang i H 65.

Mogens Raadmand sidste mesterskabspræstation var i 2015, hvor han sammen med Frede Filur erobrede bronze i H-70 ved DM-stafet og i 2017 og 2018 fik guldmedalje i JFM-stafet i klassen H/D min. 185. 

Mogens Raadmand er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Det er med stor sorg, vi har sagt farvel til ham, men hans minde vil leve i blandt os.

Æret være Mogens Raadmands minde.
Palle Lænkefører

Mindeord

Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster. Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Bent Valeur – Degnen fra Tønder kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Degnen fra Tønder døde den 25. dag i Glugmåneden 2021. Han blev 91 år gammel.

Degnen fra Tønder blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 9 ved klubbens første Vinterblot  den 19. dag i Slagtemåneden  i 1966 foran det luende Baal i Pamhule.En Karl med meget stor veneration for skovkarleideen blev optaget det år.

Degnen fra Tønders interesse for Skovens Idræt startede helt tilbage i efteråret 1946 i KFUMs Terrænsportsforening ’Absalon’ i København. Han var medstifter af Tønder Orienteringsklub i 1958 og var leder af denne frem til ophøret i 1983 (”stillet i bero” med hans egne ord).

Til sin død var han medlem af AAIG’s O-sektion / OK Syd.

I Sydjyllands Skovkarleklub har Degnen fra Tønder sat sit varige præg.
Han var klubbens Kassebevarer i perioden 1970 – 1987, ligesom han har været hyttemester,
banegubbe og ceremonimester ved flere Blot.
Han huskes også blandt mange Karle som en meget levende ”Egnsorienterer” ved adskillige
lejligheder, senest ved Dannevirke i forbindelse med klubbens 40-års Jubelblot i 2006.
Selv om han ikke har deltaget i Blot de seneste år, har der altid været hilsner og korrespondance
med ham, der bekræftede han tilhørsforhold til og interesse for klubben. En Gammelkarl sagde
således for ganske kort tid siden at ”han glemmer ikke sine skovkarle”

Ved Vinterblot i 1988 tildeltes han Stenøksen for ”Velgjort Regnebrædt og levende fortolkning af egnshistorie”.

Degnen fra Tønder er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den
smukkeste musik. Det er med stort vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve
iblandt os.

Æret være Degnen fra Tønders minde.
Hans fra Heden

Mindeord

Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster. Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel mod Germanien i Sønder, er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Kristian Grøn Jensen – Kristian Frømand kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Han sov stille ind den 5. dag i Glugmaaneden 2021. Kristian blev 80 år.                             

Kristian blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 48 den 21. dag i Slagtemaaneden i 1987 foran det luende bål ved Stevninghus. Han fik sit skovkarlenavn pga. sit arbejde som planteavlskonsulent. 

Kristian startede med orienteringsløb i Gorm Jelling i 1976.            Han blev hurtigt en vigtig del af orienteringsklubben, hvor han gennem årene har bestridt mange tillidshverv. Han var formand for Gorm i perioden 1981 – 1986, var stævneleder og stævnekontrollant ved adskillige store stævner for andre klubber. Han var næstformand i Sydkredsen     i 4 år og herunder terminsfører og hovedbestyrelsesmedlem. Kristian var meget omhyggelig med sit arbejde og gik aldrig på kompromis med opgaverne.

Kristian var gift med Anna Lise, der døde for 6 år siden. Han havde børnene Anette Lund og Søren Grøn Jensen, som vores tanker går til.

Kristian Frømand er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik.

Æret være Kristians minde.

Palle Lænkefører

Mindeord

Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster. Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Niels Mortensen – Kartoffel Niels kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Han sov stille ind den 30. dag i Glugmaaneden 2020. Niels blev 82 år.

Niels blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 66 - den 15. dag i Slagtemåneden i 1997 foran
det luende bål ved Klegod. En Karl der startede meget sent, men hurtigt gjorde sig positivt
bemærket. Niels var på sine første orienteringsløb, mens han var ved militæret i 1956/1957.
Efter en pause på 20 år meldte han sig ind i OK Gorm i 1977, stærkt ansporet af Bodil.       Niels blev hurtigt en del af klubben og ved sin altid store hjælpsomhed deltog i klubbens arrangementer.

Niels var gift med Bodil, der også var aktiv orienteringsløber.

Ved DM i stafet 1994 i klassen H55/D40 fik Niels Bronze på Yding Skovhøj. Dette var 3 år før Niels blev optaget i Karles kreds. Dette var også et resultat der var med til at bestyrke det høje Skovråd i, at her var en god karl på vej.

Som hyttemester og banegubbe og som flittig deltager i vore blot fik han i 2019 Stenøksen, som påskønnelse for sin store indsats.

Vi Skovkarle og orienteringsløbere i det sydjyske kendte Niels som en omgængelig, hjælpsom og god ven, hvis rolige gemyt gjorde ham til en vi gerne ville være sammen med.
Niels var passiv jæger og arrangerede jagt for sine venner. Til disse jagter var også skovkarle
inviteret.
Niels og Bodil var altid gæstfrie og når karle var på cykeltur og befandt sig i nærheden, blev vi
inviteret indenfor. I 2018 overnattede vi således i vores medbragte telte i Niels og Bodils have.

Tak til Niels – for den måde han var på – hans hjælpsomhed og for hans altid gode humør.

Kartoffel Niels er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Det er med stort vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os.

Æret være Kartoffel Niels minde.

Palle Lænkefører

Mindeord

Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster. Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Erik Carlsen - Mumiefar kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Han sov stille ind, den 24. dag i Sædemåneden 2019. Erik blev 101 år.

 Erik blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. NSJ73 (21) - den 17. dag i Slagtemåneden i 1973 foran det luende bål ved Gurre i Nordsjælland. Erik startede sin karriere som o-løber i1948 i gamle Holbæk O-klub,

Eriks interesse for o-løb startede tilbage i 1948, hvor han var medlem af gamle Holbæk OK. Også Kalundborg Atletikklub var han medlem af. Den nye Holbæk OK var han med til at stifte, og senere blev han medlem af Holte o-afdeling, som var en forløber for Søllerød OK.

På det organisatoriske plan tog Erik også sin tørn. Det kan bl.a. nævnes, at han var medlem af Østkredsens bestyrelse i 1972-73, formand for den gamle Holbæk OK de sidste 4 år af dens eksistens, sekretær for den nye Holbæk OK og samtidig redaktør af klubbens medlemsblad. Senere var han klubtilmelder mm. i Holte o-afdeling fra 1973 til 1979, og var æresmedlem í Holte o-afdeling.

Så drog Erik vestpå og blev medlem af OK West og OK Esbjerg. Det medførte, at han i 1980 skiftede Nordsjællands Skovkarleklub ud med Sydjyllands Skovkarleklub.

Hvordan Erik fik sit skovkarlenavn står lidt hen i det uvisse. Men refererer muligvis til nogle små, snehvide væsener med runde muler og tykke maver.

Erik var i sine yngre dage en dygtig orientereringsløber, og vandt ofte sin klas­se ved åbne løb i Sydkredsen. I 1986 vandt ha således en bronzemedalje ved DM-stafet.

I mange år deltog Erik i OK Esbjergs klubture til udlandet. Det var en fast tradition, at den bedst placerede af H. C., Dres og Erik gav øl

For sin indsats blev Erik gennem årene blevet hædret. I 1993 modtog han Sydjyllands Skovkarleklubs fineste hædersbevisning, Stenøksen, for sin trofasthed mod klubben og Skovkarleånden.

I 2000 blev Erik hædret med en mumietrold.

Det var kendetegnende for ham, at man kunne regne med hans positive tilgang til opgaverne og til samværet i Skovkarleklubben.

Vi Skovkarle og orienteringsløbere i det sydjyske kendte Erik som en omgængelig og engageret ven, der kombineret med et roligt og venligt gemyt gjorde ham til én, vi gerne ville være sammen med.

Tak til Erik – for den måde han var på – hans hjælpsomhed og for hans altid gode humør.

 Mumiefar er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Det er med stort vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os.

 Æret være Mumiefars minde.

 Palle Lænkefører

Mindeord

Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster. Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Kaj Nielsen – Kaj fra Troldestaden kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Han sov stille ind i dag, den 22. dag i Tormåneden 2019.

Kaj blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 23  -  den 23. dag i Slagtemåneden i 1974 foran det luende bål ved Tane Hedegaard. En Karl der startede meget sent, men hurtigt gjorde sig positivt bemærket. Kaj startede sin karriere som o-løber i1969 i Vejen O klub, og kom hurtigt til at tilhøre den gruppe af sportens bagmænd, som  - ved hjælpsomhed og omhu - sørgede for, at o-sportens arrangementer kunne fungere. Korttegning, banelægning og kassererjob i klubben var blandt argumenterne for hans optagelse.

Jysk mesterskab i H35 og Stafet kom samme år som han blev optaget, så de resultater har jo kun været med til at bestyrke det høje Skovråd i, at her var en god karl på vej.

Og det var Kaj.

Som hyttemester og banegubbe og som flittig deltager i vore blot fik han i 1996 Stenøksen, som påskønnelse for sin store indsats.

Vi Skovkarle og orienteringsløbere i det sydjyske kendte Kaj som en omgængelig og engageret ven, der kombineret med et roligt og venligt gemyt gjorde ham til én, vi gerne ville være sammen med.

Tak til Kaj – for den måde han var på – hans hjælpsomhed og for hans altid gode humør.

Kaj fra Troldestaden er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Det er med stort vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os.

Æret være Kaj fra Troldestadens minde.

Palle Lænkefører

Mindeord

Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster. Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Hans Asmus Nissen – Hans Huspoet kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Han sov stille ind den 18. dag i Faaremaaneden 2018.

Hans Huspoet blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 31 den 18. dag i Slagtemaaneden 1978 foran det luende Baal ved Blommeskobbel.  En Karl med positivt sind og godt humør blev optaget det år.

Hans Huspoets interesse for Skovens Idræt startede i forsvaret. Han var et meget aktivt medlem af OK West gennem 50 år. Gennem 8 år var han medlem af klubbens bestyrelse. Han har gennem mange år i forskellige funktioner været meget engageret i klubbens store og små arrangementer.

Gennem 5 år var Hans Huspoet også et meget aktivt medlem af kredsens instruktionsudvalg. I denne periode var han (blandt andet sammen med Gammelfar) medforfatter til Dansk Orienterings-Forbunds meget benyttede Arrangements-håndbog.

I Sydjyllands Skovkarleklub har Hans Huspoet sat sit store og varige præg. Han har ydet et værdifuldt bidrag til at forme klubben ved at fastholde vigtige og gode ting. Han stod i mange år for at forevige optagne Ungkarle og ligeså skarpe som hans fotografier vil hans venlige og glade væsen, når vi var sammen, stå for os. Ved vinterblot i 2002 tildeltes han Stenøksen for ” Mangeaarig føring af Skovkarleklubbens Annaler”.

Hans Huspoet er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Det er med stort vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os.

Æret være Hans Huspoets minde.

Hans fra Heden

Mindeord

Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster. Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Poul Skjoldborg – Gammelfar kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Han sov stille ind i dag, den 16. dag i Glugmåneden 2017.

Gammelfar blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 5 ved klubbens stiftelsesblot den 5. dag i Tormåneden i 1966 foran det luende Baal ved Naldmose.  En Karl med meget stor veneration for skovkarleideen blev optaget det år.

Gammelfars interesse for Skovens Idræt startede helt tilbage i 1943. Han var medstifter af Sønderborg Orienteringsklub og senere formand for klubben gennem 7 år. Senere var han som udvalgsformand meget engageret i både Dansk Orienterings Forbunds og det Internationale Orienterings Forbunds uddannelsesarbejde, for sidstnævnte modtog han Sveriges Orienterings Forbunds æresnål i guld.

Gennem 30 år bidrog Gammelfar ved afholdelsen fra små til en række af de største arrangementer i forskellige funktioner. De arrangementsmæssige opgaver optog Gammelfar meget gennem mange år og beskrivende er det også, at Dansk Orienterings Forbunds meget benyttede Arrangements-håndbog er et resultat deraf.

I Sydjyllands Skovkarleklub har Gammelfar sat sit store og varige præg. Han har ydet et stort og værdifuldt bidrag til at forme klubben med love, ritualer og praksis. Af andre vigtige initiativer fra Gammelfars side skal fremhæves Gubbefejden med fynboerne og Karles Cykelfærd. Han fungerede som Talsmand fra 1968 til 1970, som Raadskriver fra 1975 til 1976 og som klubbens Herold i hele 36 år fra 1967. Gammelfar var hyttemester ved flere blot og stod for klubbens 25 års jubelskrift.

Ved vinterblot i 1983 tildeltes han Stenøksen for ” Troskab mod Skovkarleklubben ved Fyrre og Tyve Blot”.

Gammelfar er nu draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Det er med stort vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os. 

Æret være Gammelfars minde.

Hans fra Heden

Mindeord

Fra det vilde hav i Vester til det stride bælt i Øster. Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Hans Frederiksen – Powerhans kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Han sov stille ind i dag, den 18. december 2016, efter at have tabt kampen til kræften.

Powerhans blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 68 den 21. dag i Slagtermåneden 1998 foran det luende Baal ved Grene Sande. En Karl med et enestående engagement i Skovens Idræt og et altid godt humør blev optaget det år.

Powerhans interesse for skovens idræt startede allerede omkring 1960. Han var dybt engageret i klubarbejdet i hele tre klubber, AAIG, HTF og IFS. Fremhæves skal også hans pionerarbejde med introduktionen af baneplotning, som kom alle kredsens klubber til gode, i øvrigt et arbejde udført sammen med OK.

Powerhans brugte også en masse tid og energi på den militære idræt, arrangementsmæssigt og organisatorisk. Stævneleder, stævnekontrollant og ganske enkelt altmuligmand ved en række stævner. Disse stævner strækker sig fra etablerede DM stævner, over lidt improviserede åbne mesterskaber og til introduktionsstævner i udlandet. Beretningerne om et utroligt engagement er mange.

På det organisatoriske plan har Powerhans arbejdet med de militære landshold i orientering og biathlon, i øvrigt sammen med Erling Gravemester. Powerhans sad i DMI’s Biathlon Orientering og Feltsportsudvalg i hele 20 år, og har meget fortjent modtaget DMI’s sølvmærke for sin indsats.

I Sydjyllands Skovkarleklub har Powerhans også ydet en engageret indsats, når lejlighed har budt sig. Ligesom han åbenlyst glædede sig ved deltagelse i blot og ved flaghejsninger. Ved vinterblot i år tildeltes han Stenøksen for ”For stort engagement i Skovens Idræt og Skovkarleklubben - samt for sit altid positive sind”.

Nu er Powerhans ikke iblandt os mere. Han er draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Vi vil savne ham i klubben, og det er med vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os.

Æret være Powerhans’ minde.

Hans fra Heden

Mindeord

Fra det vilde hav i vester til det stride bælt i Øster. Fra de skovklædte bakker i Nørre til landets skel ved Germanien i Sønder er Budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Ove Kaj Frederiksen – O.K. kaldet – er draget til de tyste skove, hvorfra ingen vender tilbage.

Han døde den 15. juli 2016, efter at have tabt kampen til kræften.

O.K. blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 43. den 17. dag i Slagtemåneden 1984. Det skete ved det luende bål i Ho. En Karl med flid, grundighed og lune blev optaget det år.

Hans interesse for skovens idræt startede i 1954 i flyvevåbnet. Han var medstifter af Haderslev Terrænsports Forening (senere kaldt OK HTF) i 1962.  Listen over priser som O.K. har taget er lang, specielt indenfor Terrænsport og Feltsport.

O.K var gennem mange år enormt engageret i klubarbejdet i HTF. Han var medlem af bestyrelsen gennem mange år og fungerede som en grundig og pertentlig materialemester gennem rigtig mange år. Han var i to perioder formand for klubben og var ved sin død æresmedlem af klubben. Han var dybt involveret i adskillige af klubbens både store og små arrangementer. Også i den militære gren af skovens idræt har O.K. ydet en stor indsats specielt som banegubbe ved adskillige mesterskaber. Og uanset hvad han lavede, når O.K. lavede noget så var det OK.

Den tidligere Sydkreds har også nydt stor glæde af O.K.’s indsats, specielt den periode hvor han fungerede som materielmester og i pionerarbejdet med at få introduceret plotning af baner sammen med Powerhans.

I Sydjyllands Skovkarleklub har han ydet sin store indsats, som Hyttemester, som Banegubbe og gennem 25 år som en perfektionistisk Materialemester. O.K. var en meget flittig deltager ved blot, senest ved Vinterblotet sidste år, og med sit næsten utømmelige lager af historier, har han skabt megen moro blandt Karle. I 1998 modtog han Stenøksen for ”For trofasthed ædel dåd ved tingpladsen i mange år”.

Nu er O.K. ikke iblandt os mere. Han er draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Vi vil savne ham i klubben, og det er med vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os.

Æret være OK’s minde.

Hans fra Heden

Mindeord

En af Odense Orienteringsklubs grundlæggere og meget markante medlemmer Poul Madsen er gået til de tyste skove. Han sov stille ind tirsdag den 21. oktober. 91 år gammel.


Poul var medstifter af OO i 1951, men allerede inden da var han gennem skiklubben startet på o-løb.
Han var organisationsmand med stort O og har været aktiv på et væld af poster i såvel o-sporten som i erhvervslivet, herunder formand for OO gennem 10 år samt næstformand for DOF.
Poul var desuden aktiv i organisationen bag DOF’s indtil da i særklasse største satsning, VM i 1974.
Poul har altid haft klar holdning til OO’s virke og har indtil for ganske få år siden engageret og trofast bidraget hertil på generalforsamlingerne, og han var også en væsentlig drivkraft bag etablering af Jægerhuset som vores dejlige klubhus.

                                         Æret være Pouls minde
                                                 Kim Kongstad

Kilde:  OO's hjemmeside

Mindeord

Fra det stride bælt i øster til det vilde hav i vester, fra de skovklædte bakker i nørre til germanernes grænser i sønder, er budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Hans Christian Larsen – H. C. kaldet – er draget didhen, hvorfra ingen vender tilbage.

Han døde den 3. juni 2014 på Esbjerg Sygehus. Da tabte han kampen mod sygdommen, som i de senere år ramte ham så hårdt.

H. C. blev optaget i Skovkarleklubben i den 15. november 1980 som Skovkarl nr. 34. Det skete ved det luende bål ved Frederikshøj på Løjtland.

Men allerede i 1972 begav han sig af sted bevæbnet med kort og kompas som medlem af Esbjerg OK, og det varede ikke længe, før han også gik i gang på det organisatoriske plan. Således var han stævneleder ved orienteringsløb i 1976, 77, 78, 79 og 80 og ved DM 1993, og han var sekretariatsleder, da Esbjerg OK i 1990 afholdt Nordiske Mesterskaber på Fanø.

Også som løber har han gjort sig bemærket, og han opnåede tit fornemme placeringer. Ved Danske mesterskaber har han flere medaljer af bronze og sølv, men den fineste fik han med en guldmedalje, da han vandt DM lang i 2000.

Ud over o-sporten var musikken det, som han levede og åndede for. Som lektor i musik ved Esbjerg Seminarium, spillede med i seminariets orkester, og i Vestjysk Symfoniorkester var han cellist. I talrige sammenhænge spillede han kammermusik i trioer, kvartetter og kvintetter.

Så længe han overhovedet kunne, var han fast mand i skoven og når Skovkarlene mødtes. Men de seneste år kneb det for ham. Han havde et stort ønske om at være med, hvilket kom til udtryk, da han mødte op sammen med øvrige fremmødte Skovkarle til Erik Carlsens 95 års fødselsdag i september måned sidste år.

Nu er H. C. ikke iblandt os mere. Han er draget til de evige skove, hvor vindens susen i trætoppene er den smukkeste musik. Vi vil savne ham i klubben, og det er med vemod, vi har sagt farvel til ham, men hans minde skal leve iblandt os.

Æret være H. C. Larsens minde.

Mindeord

Fra det stride bælt i øster til det vilde hav i vester, fra de skovklædte bakker i nørre til germanernes grænser i sønder, er budstikken gået med tidende om, at Gammelkarl Ole Hansen – Ole fra Vadestedet kaldet – er draget didhen, hvorfra ingen vender tilbage.

Han døde den 25. februar 2014. Leukæmien, som han havde levet med i mange år, havde udviklet sig, og kræften havde angrebet leveren.

Ole blev optaget i Karles kreds som Skovkarl nr. 40. den 19. dag i Slagtemåneden 1983. Det skete ved det luende bål i Tohytt ved Nørre Løgum.

Hans interesse for skovens idræt startede i 1965, hvor han blev medlem af OK SNAB. Han var med i klubbens bestyrelse i ca. 10 år, heraf som formand fra 1978 til 1983, og han var medinitiativtager til Vejlestafetten, som blev født i 1977.

Ole var i 28 år med i bestyrelsen for de Samvirkende Idrætsklubber i Vejle, han var Dansk Orienteringsforbunds repræsentant i Dansk Idrætsforbund i Vejle Amt, han var med i bestyrelsen for VUF, Vejle Ungdoms Fællesråd, som er en paraplyorganisation for forskellige ungdomsorganisationer, sport, spejdere mm. I 5 år var han formand for organisationen.

I Sydjyllands Skovkarleklub har han også ydet sin indsats, bl.a. som Hyttemester ved blotet 1985 i Tron Trines Hus, i 1991 i Søborg ved Vejle Fjord og i 2002 i Frydenborg lejren ved Kolding. Ole var ikke den mest højlydte, når Skovkarlene mødtes, men han var altid meget bevidst om og loyal over for Skovkarletanken og ånden. I 2012 modtog han Stenøksen for ”ædel dåd og virke i Skovkarleklubben”.

Ole havde den glæde, at hans efterkommere i både 1. og 2. generation har haft stor sportslig succes inden for orienteringssporten (både danske – og verdensmestre), og Ole og hans huldre Vibeke fulgte ofte med til store stævner forskellige steder i Europa, når børnebørnene skulle konkurrere.

Ole fra Vadestedet blev begravet fra Mølholm Kirke tirsdag den 4. marts. 11 sydjyske Skovkarle + en enkelt fynsk deltog i den smukke højtidelighed.

Æret være Ole Hansens minde.